Britt Meelby Jensen
| Britt Meelby Jensen | |
|---|---|
![]() | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 14. juni 1973 (52 år) Aarhus, Danmark |
| Uddannelsessted | Copenhagen Business School |
| Beskæftigelse | Forretningsperson |
| Arbejdsgiver | Zealand Pharma (fra 2015) |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Britt Meelby Jensen (født 14. juni 1973 i Aarhus)[1] er en dansk merkonom og erhvervsleder.
Britt Meelby Jensen er uddannet MBA fra Solvay i 1998 og cand.merc. i international marketing fra Copenhagen Business School i 2000.[1]
Hun begyndte sin karriere indenfor markedsføring, men kom i 2000 til McKinsey & Company som managementkonsulent. Fra 2002 til 2013 var hun ansat i Novo Nordisk, hvor hun sluttede som vicedirektør med ansvar for global marketing. Fra 2013 til 2014 var hun administrerende direktør i Dako og fra 2015 til 2019 administrerende direktør i Zealand Pharma. I 2019 kom hun til det svenske Atos Medical som administrerende direktør, men skiftede i 2022 til samme stilling i Ambu.[2]
Hun er desuden medlem af bestyrelsen i Hempel (siden 2024) og i Novo Holdings (siden 2022). Siden 2024 har hun desuden været medlem af både hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Dansk Industri.[2]
I 2024 blev hun af Lederne kåret til Årets leder.[2]
Hun er gift med direktør Nicolai Meelby, som hun har tre børn med.[3]
Referencer
- 1 2 "Britt Meelby Jensens visitkort". Altinget.dk. Hentet 13. juni 2025.
- 1 2 3 "Britt Meelby Jensen er Årets Leder 2024". Lederstof. Hentet 13. juni 2025.
- ↑ Flintegaard, Frederik Brund; Schrøder, Casper (18. september 2024). "Biotek-dronningen Britt sad midt i milliardsalg, da telefonopkald ændrede alt". DR. Hentet 13. juni 2025.
