Caerphilly Castle

Caerphilly Castle er en middelalderlig borg i Caerphilly i South Wales. Borgen blev opført af Gilbert de Clare i 1200-tallet som en del af hans felttog der skulle erobre Glamorgan, og det var udgangspunktet for flere store kampe mellem Gilbert og hans efterkommere og walisernes skiftende ledere. Borgen er omgivet af en kunstigt anlagt sø, og den britiske historiker Allen Brown betragter den som "det mest omfattende vandforsvar i hele Storbritannien. Den dækker omkring 12 ha, og er den næststørste borg i Storbritannien.^[1] Den er berømte for at have introduceret koncentriske forsvarsværker i Storbritannien og for den store portbygning.

Gilbert begyndte opførslen i 1268 efter han havde erobret det nordlige af Glamorgan, og størstedelen af byggeriet foregik over de næste tre år, hvor der blev brugt en betragtelig sum penge. Projektet var en torn i øjet på Gilberts walisiske rival Llywelyn ap Gruffudd, der førte til at det blev brændt ned i 1270, og overtaget af de kongelige embedsmænd i 1271. På trods af disse afbrydelser lykkedes det Gilbert at få gjort fæstningen færdig og han tog kontrol over regionen. Kernen i Caerphilly Castle, inklusive den luksuriøse beboelsedel, blev bygget på hvad der senere blev en central ø, der er omgiver at adskillige kunstigt anlagte søer. Designet tog Gilbert sandsynligvis fra Kenilworth i Warwickshire. Dæmningerne til disse søer blev yderligere befæstet og en ø mod vest gav yderligere beskyttelse. De koncentriske ringe af mure inspirerede Edvard 1.'s borge i North Wales, og blev ifølge flere historikere "et vendepunkt i britiske fæstningshistorie."^[2]

Borgen blev angrebet under Madog ap Llywelyns oprør i 1294, under Llywelyn Brens oprør i 1316 og under oprøret mod Edvard 2. i 1326-27. I slutningen af 1400-tallet begyndte den dog at forfalde og i 1500-tallet var søerne udtørret og stenene i mange af murerne var blevet stjålet for at blive brugt andetsteds. Marquesses of Bute købte området i 1776 og under den tredje og fjerde Marquesses blev der udført omfattende restaureringer og forbedringer. I 1950 blev borgen og jorden givet til staten og vand-forsvarsværker blev atter oversvømmet. I 2000-tallet har den walisiske organisation Cadw overtaget det og driver det som en turistattraktion.

Caerphilly Castle består af et sæt østlige forsvarsværker, beskyttet af den ydre østgrav og nordsøen, samt befæstninger på den centrale ø og den vestlige ø, begge beskyttet af sydsøen.^[3] Anlægget dækker omkring 120.000 m², hvilket gør det til det næststørste i Storbritannien.^[4] Det er opført på en naturlig grusbanke i det lokale flodbassin, og borgens mure er bygget af Pennant-sandsten.^[5] Borgens arkitektur er berømt og historisk betydningsfuld.^[6] Caerphilly introducerede koncentriske borgsystemer i Storbritannien, hvilket ændrede retningen for landets fremtidige militære arkitektur, og omfattede desuden et enormt porttårn.^[7] Borgen havde også et sofistikeret netværk af voldgrave og dæmninger, som historikeren Allen Brown beskrev som "de mest indviklede vandforsvarsværker i hele Storbritannien".^[1]

Den britiske sciencfiction-serie Doctor Who har brugt Caerphilly Castle som optagelsessted for flere episoder, herunder "The End of Time" i 2009, "The Vampires in Venice" i 2010, det todelte afsnit "The Rebel Flesh" og "The Almost People" i 2011, "Robot of Sherwood" i 2014 og "Heaven Sent" i 2015. Til "The End of Time" benyttede producerne beboelsesområderne i Østportens vagttårn, Constable’s Hall og Braose-galleriet til at filme scener fra et fiktivt fangehul i Broadfell-fængslet.^[8]

• Brown, R. Allen (2004). Allen Brown's English Castles. Woodbridge, UK: The Boydell Press. ISBN 978-1-84383-069-6.
• Carpenter, David (2004). The Struggle for Mastery: the Penguin History of Britain 1066–1284. London, UK: Penguin. ISBN 978-0-14-014824-4.
• Clark, George T. (1852). A Description and History of the Castles of Kidwelly and Caerphilly, and of Castell Coch. London, UK: W. Pickering. OCLC 13015278.
• Davies, John (1981). Cardiff and the Marquesses of Bute. Cardiff, UK: University of Wales Press. ISBN 978-0-7083-2463-9.
• Davies, R. R. (1990). Domination and Conquest: the Experience of Ireland, Scotland and Wales, 1100–1300. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-02977-3.
• Goodall, John (2011). The English Castle. New Haven, US and London, UK: Yale University Press. ISBN 978-0-300-11058-6.
• Hull, Lisa (2009). Understanding the Castle Ruins Of England And Wales: How to Interpret the Meaning of Masonry and Earthworks. Jefferson, US: McFarland. ISBN 978-0-7864-3457-2.
• King, D. J. Cathcart (1991). The Castle in England and Wales. London, UK: Routledge. ISBN 978-0-415-00350-6.
• Lowry, Bernard (2006). Discovering Fortifications: From the Tudors to the Cold War. Princes Risborough, UK: Shire Publications. ISBN 978-0-7478-0651-6.
• Newman, John (2001). The Buildings of Wales: Glamorgan. London, UK: Penguin. ISBN 978-0-14-071056-4.
• Pounds, Norman John Greville (1994). The Medieval Castle in England and Wales: a Social and Political History. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-45828-3.
• Prestwich, Michael (2010). "Edward I and Wales". I Williams, Diane; Kenyon, John (red.). The Impact of Edwardian Castles in Wales. Oxford, UK: Oxbow Books. s. 1–8. ISBN 978-1-84217-380-0.
• Prior, Stuart (2006). A Few Well-Positioned Castles: the Norman Art of War. Stroud, UK: Tempus. ISBN 978-0-7524-3651-7.
• Renn, Derek (2002). Caerphilly Castle. Cardiff, UK: Cadw. ISBN 978-1-85760-082-7.
• Spurgeon, Jack (1983). "The Castles of Glamorgan: Some Sites and Theories of General Interest". Château Gaillard: Etudes de castellologie médiévale. 8: 203-226.
• Wiggins, Kenneth (2003). Siege Mines and Underground Warfare. Princes Risborough, UK: Shire Publications. ISBN 978-0-7478-0547-2.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Caerphilly Castle
• Official Cadw site – Caerphilly Castle Arkiveret 24. marts 2012 hos Wayback Machine

51°34′34″N 3°13′13″V / 51.576052°N 3.220333°V / 51.576052; -3.220333