Charles Herbert Best
| Charles Herbert Best | |
|---|---|
1959 | |
| Personlig information | |
| Født | 27. februar 1899 Washington County, Maine, USA |
| Død | 31. marts 1978 (79 år) Toronto, Ontario, Canada |
| Gravsted | Mount Pleasant Cemetery |
| Nationalitet | |
| Bopæl | Charles Best House |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of Toronto, Harbord Collegiate Institute |
| Medlem af | Royal Society (fra 1938), Kungliga Vetenskapsakademien, Kongelige Belgiske Medicinakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1950) med flere |
| Beskæftigelse | Biokemiker, læge |
| Fagområde | Fysiologi |
| Arbejdsgiver | University of Toronto |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Gairdner Foundation International-prisen (1971), Croonian Medal and Lecture (1955), Kommandør af Order of the British Empire, F.N.G. Starr Award[1] (1936), æresdoktor ved Sorbonne (1945) med flere |
| Information med symbolet | |
Charles Herbert Best (født 27. februar 1899 i West Pembroke, Maine, USA, død 31. marts 1978 i Toronto, Canada) var en amerikansk-canadisk fysiolog. Han samarbejdede med Frederick Banting, John Macleod og James Collip ved opdagelsen af insulin. Da kun Banting og Macleod blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1923, valgte Banting senere at dele sin del af prisen med Best.
Best var professor i fysiologi ved University of Toronto 1929-1965. Han var medlem af Royal Society, Royal Society of Canada og blev i 1961 valgt som et udenlandsk medlem af det svenske videnskabsakademi.
| Spire Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
.jpg)