Charlotte Cholevová
| Charlotte Cholevová | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Charlotte Cholevová | ||
| Født |
29. juli 2002 (22 år) Ostrava, Tjekkiet | ||
| Højde | 173 cm | ||
| Klubinformation | |||
| Positioner | Venstre back | ||
| Nuværende klub | SCM Râmnicu Vâlcea | ||
| Trøjenummer | 27 | ||
| Seniorkarriere1) | |||
| År | Hold | K | (M)* |
| 2020–2023 | DHK Baník Most | ||
| 2023–2024 | Brest Bretagne Handball | ||
| 2024- | SCM Râmnicu Vâlcea | ||
| Landshold2) | |||
| 2021- | Tjekkiet | 41 | (164) |
|
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe opdateret pr. 23. april 2024. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). | |||
Charlotte Cholevová (født. 29. juli 2002) er en kvindelig tjekkisk håndboldspiller, der spiller for rumænske SCM Râmnicu Vâlcea og Tjekkiets kvindehåndboldlandshold.[1]
Cholevová spillede for den tjekkiske topklub DHK Baník Most fra 2020 til 2023. Med Most blev hun tjekkisk mester i 2021 og 2022 og vandt også den tjekkiske pokalturnering i 2022 og 2023. I sæsonen 2022/23 spillede hun også med klubben i EHF Champions League, hvor hun scorede i alt 77 mål. Hun sluttede dermed som den 8. mest scorende spiller i CL-sæsonen. I 2023 flyttede hun til Frankrig, for at spille for Brest Bretagne Handball.[2]
Hun deltog under U/19 EM i 2021 med det tjekkiske juniorlandshold, hvor de sluttede som nummer 10. Året efter, blev hun også topscorer med 62 mål ved Junior-VM i håndbold 2022 i Slovenien, hvor det tjekkiske sluttede på en 10. plads.[3] Hun fik sin debut for A-landsholdet den 25. november 2021 mod Schweiz, og blev efterfølgende udtaget til VM i håndbold 2021 i Spanien.[4]
Referencer
- ↑ Spillerprofil hos Eurohandball.com
- ↑ "BREST Bretagne Handball - Charlotte Cholevová, direction Brest !". 2023-10-24. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ↑ Top goalscorers
- ↑ "Team Roster Czech Republic" (PDF). ihf.info. 8. december 2021. Hentet 8. december 2023.
Eksterne henvisninger
- Charlotte Cholevovás profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
- Charlotte Cholevovás profil hos IHF (engelsk)
