Chr. Bay

Chr. Bay
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
24. maj 1881  26. juli 1881
ForegåendeHans Buch
Efterfulgt afPoul Hansen Roed
ValgkredsVonsildkredsen
Personlige detaljer
Født17. april 1835
Død11. juli 1904 (69 år)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Christian Bay[1] (født 17.april 1835, død 11. juli 1904) var en dansk godsejer og politiker. Han var medlem af Folketinget i 1881.[2]

Bay stammede fra en købmandsslægt med forretninger flere steder i Danmark. Hans far var købmand i Rudkøbing, og han blev uddannet indenfor handel med blandt andet ophold i England og Skotland. Men han havde mere lyst til at drive landbrug og købte godset Follerupgård på 39 tønder hartkorn i Herslev Sogn mellem Vejle og Fredericia i 1860. Han blev sognerådsformand i sognet i 1863, hvilket gav ham mange opgaver under og efter 2. slesvigske krig i forbindelse Preussens besættelse af området og senere skadeerstatninger. I 1896 var han med til at oprette Vejle Amts Svineslagteri.[2][3]

Bay var Højremand, og ved folketingsvalget i 1879 stillede han op i Vonsildkredsen mod kredsens daværende medlem af Folketinget, gårdejer Hans Buch fra Venstre. Han opnåede ikke valg, men ved næste folketingsvalg i maj 1881, hvor Buch ikke stillede op, vandt han kredsen. Imidlertid kom der valg igen kun to måneder senere, og ved folketingsvalget i juli 1881 tabte han mandatet til venstremanden Poul Hansen Roed.[2]

Referencer

  1. "Fødte Mandkjøn", Kirkebog for Rudkøbing Sogn, s. 9, 1832-1840 via Arkivalieronline
  2. 1 2 3 Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 28
  3. "C. Bay", Vejle Amts Folkeblad, s. 2, 12. juli 1904 via Mediestream