Christian Horneman
Ikke at forveksle med filosoffen Christian Hornemann.
| Christian Horneman | |
|---|---|
 Selvportræt, 1815 | |
| Personlig information | |
| Født | 15. august 1765  København, Danmark |
| Død | 7. marts 1844 (78 år) København, Danmark |
| Gravsted | Garnisons Kirkegård |
| Barn | Emil Horneman |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, litograf |
| Arbejdssted | København |
| Kendte værker | Ukendt dreng |
| Genre | Portræt |
| Andet | |
| |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christian Horneman (født 15. august 1765 i København, død 7. marts 1844 sammesteds) var en dansk miniature- og pastelmaler. Han var far til komponisten Emil Horneman.
Christian Horneman uddannedes fra 1780 ved Kunstakademiet. Han vandt i 1785 den mindre og 1786 den store sølvmedalje.[1] I 1787 rejste han udenlands og blev borte i seksten år. Undervejs specialiserede han sig i miniaturemaleri. På rejsen oplevede han bl.a. revolutionens udbrud i Paris 1789, og han fik lejlighed til at portrættere enkelte af tidens betydeligste mænd som Beethoven (1802) og Haydn.
Han lavede en række skitser af andre, som findes i en skitsebog i Kobberstiksamlingen. Under den lange udenlandsrejse blev han inspireret af Sydeuropas portrætkunst. Han var i Italien og i Wien, hvor bl.a. Wilhelm Tischbein og H.F. Fügers værker påvirkede ham. I Berlin lærte han, sandsynligvis af maleren Daniel Nikolaus Chodowiecki, tegning med sølvstift på grunderet karton, en teknik, som han ofte anvendte i Danmark.
I 1803 var han tilbage i København. I 1804 blev han udnævnt til hofminiaturemaler og i 1805 blev han medlem af Kunstakademiet. Han var med til at udfylde det tomrum i portrætkunsten, som opstod efter Cornelius Høyers og Jens Juels død. Lige til 1830 synes han at have været en virksom portrætmaler i miniature og måske endnu mere i pastel, der blev det materiale, i hvilket han udførte sine bedste arbejder. Desuden lavede Horneman i 1820'erne en række litografier.
I sine senere år var han plaget af sygdom. Han havde i 1816 af Akademiet fået fribolig på Charlottenborg og fik fra 1840 en årlig understøttelse. I 1835 blev han titulær professor.
Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
Hornemans billeder kan ses bl.a. på Statens Museum for Kunst. I alt opregner Kunstindekset 23 billeder[kilde mangler] af ham på danske museer. På Weilbach angives 72.[2]
Billeder
|
Referencer
- ↑ Christian Horneman i Dansk biografisk Leksikon, 1979 af Erik Zahle
- ↑ Weilbach på Kulturarv.dk : Christian Horneman – 'Værker af kunstneren på danske museer'. Antal fundne værker: 72
- ↑ Duntzfelt, Johan Christian hos Officerer i flåden, Navalhistory.dk
- ↑ Til stavemåden 'Krag' eller 'Kragh' : https://runeberg.org/dbl/3/0065.html : "... og samme Aar ægtede han Marie Elisabeth Kragh, en Datter af Koffardikapitajn K. ..." (Vedr. Brinck-Seidelin, Ludvig Christian, 1787-1865, Departementschef, landøkonomisk Forfatter.)
Kilde
- Christian Horneman i Dansk biografisk Leksikon, 1979 af Erik Zahle
Eksterne henvisninger
- Horneman, Christian, 1765-1844 hos Runeberg.org. Dansk biografisk Lexikon (1887-1905) af Ph. Weilbach.
- Christian Horneman på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon af Torben Holck Colding
- Henvisning til værker på danske museer hos Kulturarv.dk
