Christian Mandrup-Poulsen

Christian Mandrup-Poulsen
Født25. oktober 1865 Rediger på Wikidata
Sorø, Danmark Rediger på Wikidata
Død23. juli 1952 (86 år) Rediger på Wikidata
Vedbæk, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk partiSocialdemokratiet Rediger på Wikidata
BarnOve Mandrup-Poulsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Tekniske Skole (1885-1888),
Kunstakademiets Arkitektskole (1888-1896) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Emil Mandrup-Poulsen (født 25. oktober 1865 i Sorø, død 23. juli 1952 i Vedbæk) var en særdeles produktiv dansk arkitekt, der især arbejdede for arbejderbevægelsen og forskellige stiftelser og loger, bl.a. var han fast arkitekt for Odd Fellow Logen og Sankt Joseph Søstrene. I det meste af sin karriere arbejdede han i en nationalromantisk og nybarok stil. Hans sene værker viser en behersket funktionalisme; en arkitektonisk retning, som han dog aldrig kom til at føle sig hjemme i.

Han var far til arkitekten Ove Mandrup-Poulsen.

Karriere

Hans forældre var snedkermester Carl Wilhelm Mandrup-Poulsen og Hedevig Louise Janethe Lavigne. Mandrup-Poulsen blev snedkersvend 1886, dimittend fra Det tekniske Selskabs Skole og optaget på Kunstakademiet september 1887, hvorfra han tog afgang januar 1896. Han var ansat på Stadsarkitektens Kontor, København 1887-98 og drev selvstændig virksomhed fra 1898; i en årrække sammen med Martin Larsen. Han medvirkede på Raadhusudstillingen 1901.

Mandrup-Poulsen var medlem af Gentofte Kommunes Sundhedskommission 1907-20, var Magistratens vurderingsmand i København fra 1912, var vurderingsmand for Østifternes Brandforsikring 1911 og medlem af Gentofte Kommunes Bygningskommission 1924-37. Han var socialdemokrat og var i 1913 medstifter af AKB, som han også tegnede en række boligbebyggelser for.

I begyndelsen af århundredet var han på rejser i Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige, 1926 i Italien, Palæstina, Ægypten, Tyrkiet og Grækenland, 1927 i USA og 1930 på Færøerne, Island, England og Belgien.

Han blev gift 3. januar 1892 i Ballerup Kirke med Wilhelmine Caroline Jensine Margrethe Frost (22. marts 1866 i København – 3. marts 1913 samme sted), datter af fabrikarbejder Carl Ludvig Peter Frost og Ane Sophie Cathrine Dahl.

Værker

Arbejder i samarbejde med Martin Larsen

Selvstændige værker

  • Valby Arbejderes Byggeforening, kaldet Den hvide by i Valby eller Trekanten, Valby Langgade/Søndre Allé/Vestre Allé/Nordre Allé, Valby (1898, 77 dobbelthuse)
  • Vesterbrogade 118, baghus (1903)
  • Godsinspektørbolig på Hardenberg ved Sakskøbing (1905)
  • Arbejderboligerne Selveje, Cæciliavej/Nørretofte Allé/Selveje Allé, Valby (1905-06, 25 dobbelthuse)
  • Kommuneskolerne i Herlev og Bagsværd (1906)
  • Ravnholm Papirfabrik ved Kongens Lyngby (1906)
  • Studiestræde 34, København (1907)
  • Karreen Saga G - Gunløgsgade 21-43/Egilsgade 22-44/Isafjordsgade 5-7/Leifsgade 6-8 (1909)
  • Boligbebyggelsen[1] Valby Langgade 114/Gåsebæksvej 1 og 3 (1912)
  • A. Stellings Farvefabriks kontorbygning (1912) og pakhus (1914), begge Valgårdsvej 2, Valby
  • Kvarteret Sydhavnsgade 2-10/Scandiagade 22-96/Borgmester Christiansensgade 29-45/Louis Pios Gade 1-31/Gustav Bangs Gade 1-21/P. Knudsensgade 1-31 og 2-44 (1913-44, vinduer ændret)
  • Sankt Josephs Søstrenes Skole, Dag Hammarskjölds Allé 17 (opr. Østerbrogade 7 D, 1914-15, tillige tilbygning 1928)
  • Sportspavillon for Gentofte Kommune, Phistersvej 23 (1914)
  • Villa[2], Mariendalsvej 89, Frederiksberg (1914)
  • Karreen Jagtvej 78 A, B, C, D92/Arresøgade 25-27/Guldbergsgade 101-11 (1915)
  • Villaen Jacobysborg[3], Jacobys Allé 21 (1915, freskoer af Joakim Skovgaard, skulptur og kaminer af J.J. Bregnø)
  • Metalarbejdernes bygning, Gammel Kongevej 6 (1915-16, præmieret, nedrevet)
  • Karreen Frederikssundsvej 49-51/Musvågevej 2-6/Mågevej 86-88 (1916)
  • Tycho Brahes Allé 30-36/Kirkegårdsvej 47/Sofie Brahes Allé 2 (1916)
  • Boligbebyggelsen Carl Langes Vej 39-49 og 42-50 (1916-17)
  • Karreen Jagtvej 94-114/Tagensvej 35-37/Guldbergsgade 113-31/Arresøgade 26-28 (1917)
  • Karreen Vesterfælledvej 61-73/Alsgade 24/Ejderstedgade 18-32/Ny Carlsberg Vej 37 (1917)
  • Villa, Wilhelm Smidts Vej 14 (1917)
  • Ordrup Kommuneskole, Grønnevænget 16, Ordrup (1918)
  • Asylbørnehave for Gentofte Kommune, Stolpegårdsvej 6, Gentofte (1918)
  • Karreen Stevnsgade 2-16/Asnæsgade 2/Sjællandsgade 15/Udbygade 1-13 (1918-19)
  • Karreen Bellmansgade 34-44/Bellmans Plads 32/Edvard Griegs Gade 2-28/Sibeliusgade 11-29 (1919-20)
  • Karreen Guldbergsgade 84-96/Guldbergs Plads 2-4/Tibirkegade 13-21/Fensmarksgade 40-46 (1920)
  • Hustømrerforeningens Stiftelse, Vestergårdsvej 2-12/Mågevej 23-25/Bogfinkevej 2 (1920-21);
  • Tilbygning til Odd Fellow Palæet, Bredgade 28 (1921)
  • Boligbebyggelsen Stefansgade 17/Julius Bloms Gade 24-32/Holtegade 16 (1923)
  • Lyngbyvej 38-60/Omøgade 2-6/Sejrøgade 1-5 (1923, vinduer ændret)
  • Sankt Josephs Søstrenes Skole, Institut Jeanne d'Arc, Frederiksberg Allé 74 (1923-24, bombet 1945 og nedrevet)
  • Arbejdernes Foreningsbygning, Rosenørns Allé 12-14 (1924)
  • Boligbebyggelsen Jagtvej 129-131/Mimersgade 1-19 og 2-18/Thorsgade 70-74 (1925)
  • Snedkerstiftelsen, Odensegade 19-21/Faksegade 12 (1926)
  • Restaurering af Odd Fellow Palæets facade, Bredgade 28 (1927, brændt 1992 og genopført)
  • Boligbebyggelsen Musvågevej 8-18/Ørnevej 54-58/Mågevej 72-74 (1928)
  • Karre for AKB Østerbrogade 95/Urbansgade 2-4/Jacob Erlandsens Gade 10/Borgmester Jensens Allé 1-5 (1928-29, sammen med Einar Ambt, præmieret)
  • Boligbebyggelse Jagtvej 113 (1929)
  • Boligbebyggelse Dalgas Boulevard 1 og 2 (1929)
  • Odd-Fellows Hvile, Kjærstrupvej 60-64 (1929)
  • Heegaards Stiftelse[4], Dr. Priemes Vej 12 (1930)
  • Kjøbenhavns Skomagerlaugs Stiftelse, Vespervej 38-44/Tuborgvej 108, Hellerup (1931, vinduer ændret)[5]
  • Karreen Tagensvej 17-31/Arresøgade 2-10/Refsnæsgade 46-54 (1931)
  • Karreen Dalgas Boulevard 3-7[6][7][8]/General Bahnsons Vej 9-13/Glahns Allé 39-43[9] (1931)
  • Gæstehjemmet, Nattergalevej 32 (1931)
  • Lindegaard[10], Peter Bangs Vej 74-76 og H. Schneekloths Vej 1 (1932)
  • Skrædderstiftelsen, Liselundvej 2-6/Klintholmsvej 12-16 (1933)
  • H. Schneekloths Vej 3-13 (1933)
  • Wilkensvej 10[11]-20 (1933)
  • Gammel Kongevej 37-37A (1934)
  • Valdemarsgade 6 (1936)
  • Boligbebyggelsen Frøbels Alle 1-7/Ewaldsensvej 8-12 (1937)
  • Restauratørstiftelsen, Øster Voldgade 28-30 (1938)
  • Marsalavej 2 (1939)
  • Vester Søgade 4 (1939, nedrevet)
  • Desuden talrige andre boligbebyggelser samt et betydeligt antal mindre huse og villaer

Gravmæler

Projekter

Referencer

  1. ↑ s. 49(51) i Bydelsatlas Valby, 1994, Miljøministeriet og Københavns Kommune
  2. ↑ Mariendalsvej 89, kbhbilleder.dk
  3. ↑ Jacobys Allé 21, kbhbilleder.dk
  4. ↑ Dr. Priemes Vej 12, kbhbilleder.dk
  5. ↑ Opslag i Gentofte Kommunes Byggesagsarkiv online Arkiveret 21. juli 2012 hos Wayback Machine
  6. ↑ Dalgas Boulevard 1-7, kbhbilleder.dk
  7. ↑ Dalgas Boulevard 1-7, kbhbilleder.dk
  8. ↑ Dalgas Boulevard 1-7, kbhbilleder.dk
  9. ↑ Glahns Allé 39-43, kbhbilleder.dk
  10. ↑ Peter Bangs Vej 74-76 og H. Schneekloths Vej 1, kbhbilleder.dk
  11. ↑ Wilkensvej 10-14 Arkiveret 16. februar 2021 hos Wayback Machine, danskkulturarv.dk

Kilder

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.