Clarence von Rosen
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Clarence von Rosen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 12. maj 1867 Storkyrkoförsamlingen, Sverige |
| Død | 19. august 1955 (88 år) Tjärnö församling, Sverige |
| Gravsted | Solna kyrkogård |
| Far | Carl Gustaf von Rosen |
| Mor | Ella Carlton Moore |
| Søskende | Reinhold von Rosen, Eric von Rosen |
| Ægtefælle | Agnes Maria von Blixen-Finecke (fra 1898) |
| Børn | Fritz von Rosen, Ellen Clara Ella Marianne von Rosen, Maud von Rosen-Engberg, Clarence von Rosen jr. |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Den Internationale Olympiske Komité |
| Beskæftigelse | Bandyspiller, officer, rytter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Sværdordenen, Kommandør af Æreslegionen, kommandør af Vasaordenen |
| Information med symbolet | |
Grev Carl Clarence von Rosen (født 12. maj 1867 i Stockholm, død 12. august 1955) var en svensk atlet, militær officer og Hovstallmästare til den svenske konge. Han blev medlem af Den Internationale Olympiske Komité i 1900 og krediteres for at genindføre hestesport ved sommer-OL, efter at sportsgrenen blev opgivet ved OL i 1904. Han deltog aktivt i mange sportsgrene, såsom bandy (som han introducerede til Sverige), ishockey, fodbold og tennis.[1]
I 1900 grundlagde han sportsavisen Nordiskt Idrottslif, som blev den førende sportsavis i Sverige.[1]
Von Rosen var bror til grev Eric von Rosen. I løbet af 1930'erne spillede Clarence og hans bror en ledende rolle i den svenske pronazistiske bevægelse Samfundet Manhem.[2]
Von Rosen var den første formand for Sveriges fodboldforbund. Til hans ære blev mestrene i svensk fodbold hvert år mellem 1904 og 2000 tildelt "von Rosens pokal". Men i 2000, efter genopdagelsen af (det var en nyhed i begyndelsen af 1920'erne), at han havde været aktiv i nazistiske kredse, og at Eric von Rosens hustrus søster havde giftet sig med den senere berygtede tyske nazileder Hermann Göring, mens denne boede i Sverige, blev trofæet erstattet af Lennart Johanssons Pokal.[3]
