Cosimo Rosselli
| Cosimo Rosselli | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1439 Firenze, Italien |
| Død | 17. januar 1507 Firenze, Italien |
| Søskende | Francesco Rosselli |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Neri di Bicci |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Fagområde | Malerkunst |
| Elever | Francesco Botticini |
| Kendte værker | Coronation of the Virgin[1], Vigesimo Altarpiece[2], Madonna crowned by Angels with Jesus Child and Saints[3], Madonna and Child with Angels, Nedstigning fra Sinaibjerget med flere |
| Bevægelse | Quattrocento |
| Information med symbolet | |
Cosimo di Lorenzo Filippi Rosselli (født 1439 i Firenze, død 1507 sammesteds) var en italiensk maler.
Rosselli var først elev af den ubetydelige maler Neri di Bicci, arbejdede derefter i Benozzo Gozzolis atelier. Ganske uselvstændig som Rosselli var, afspejler hans i opfattelse og udførelse lige nøgterne værker kun de skiftende forbilleder, først hans læreres, senere Domenico Venezianos og Domenico Ghirlandaios. Som Rossellis bedste arbejder gælder den store fresko: Processionen med den undergørende kalk (1486) i S. Ambrogio, Firenze; sammesteds findes hans alterbillede med Marias himmelfart, andre værker i Annunziata, i S. Spirito (Tronende Madonna), i akademiet (den hellige Barbaras Apoteose), i Uffizi og i S. M. Maddalena de’ Pazzi (Marias kroning). Mellem 1480 og 1484 var Rosselli i Rom, hvor han sammen med Botticelli, Ghirlandajo, Pietro Perugino, Luca Signorelli og Pinturicchio deltog i udsmykningen af Det Sixtinske Kapel med fresker fremstillende scener af Moses og Kristi liv. Af de 12 derhen hørende arbejder udførte Rosselli (og hans elever) de tre: Det ret monumentale: Kristi Bjergprædiken, Nadveren og Lovgivningen på Sinai tillige med israelitternes tilbedelse af Guldkalven.
Eksterne henvisninger og kilder
Rosselli, Cosimo i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) bind 20, side 423, skrevet af amtsforvalter Axel Holck
