Daniel Cohn-Bendit
| Daniel Cohn-Bendit | |
|---|---|
2010 | |
| Personlig information | |
| Født | 4. april 1945 (80 år)  Montauban, Frankrig |
| Politisk parti | Bündnis 90/Die Grünen |
| Far | Erich Cohn-Bendit |
| Søskende | Gabriel Cohn-Bendit |
| Ægtefælle | Ingrid Apel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Université Paris-Nanterre, lycée Buffon (1956-1958) |
| Elev af | Manuel Castells |
| Medlem af | European Council on Foreign Relations, Revolutionärer Kampf, Sozialistischer Deutscher Studentenbund |
| Beskæftigelse | Filmskuespiller, journalist, filminstruktør, miljøaktivist, lærer, filmmanuskriptforfatter, politiker, tv-vært |
| Deltog i | Majrevolten 1968 |
| Arbejdsgiver | Schweizer Fernsehen, 3sat, Europe 1 |
| Arbejdssted | Bruxelles, Strasbourg |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Cicero-Rednerpreis (2009), doctorat honoris causa de l'université Paris-Nanterre (2014), æresdoktor ved Université Saint-Louis (2009), æresdoktor ved Tilburg Universitet (1977), Hannah-Arendtpris (2001) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
| Daniel Cohn-Bendits hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Daniel Marc Cohn-Bendit (født 4. april 1945 i Montauban, Tarn-et-Garonne, Frankrig) er en tysk politiker, der frem til sommeren 2014 var medlem af Europa-Parlamentet for Bündnis 90/Die Grünen og den ene af to præsidenter for den grønne gruppe, European Greens–European Free Alliance.
Under Majrevolten 1968 i Paris var han en af studenterlederne, og blev i samtiden kendt som Dany le Rouge (fransk: 'Danny den røde'), dels på grund af sin politiske linje, dels på grund af sin hårfarve.
Cohn-Bendit er søn af jødiske forældre fra Tyskland og Frankrig. Han var uden statsborgerskab indtil han blev 18, hvor han blev vesttysk statsborger for at slippe for fransk værnepligt. Senere, i 1965, vendte han dog tilbage til Frankrig for at studere sociologi ved Nanterre-universitetet. Han begyndte sit politiske engagement i Fédération Anarchiste, som han forlod i 1967 sammen med Groupe anarchiste de Nanterre. Han kom derefter med i Noir et Rouge. I det franske majoprør blev han en af frontfigurerne, hvilket førte til, at han blev udvist af Frankrig og nægtet indrejse til 1978. I disse år levede han i Tyskland.
Han brød med anarkismen i 1981 og erklærede sin støtte til komikeren Coluche, der stillede op til det franske præsidentvalg. Hans opgivelse af revolutionen kom i 1986 til udtryk i bogen Nous l'avons tant aimé, la Révolution. Også som grøn politiker i Tyskland vakte han opsigt ved at gøre op med den pacifistiske holdning, han hidtil havde haft. Således støttede Daniel Cohn-Bendit bombningerne i Kosovo.
I 2004 blev han medlem af Europa-Parlamentet, og er i dag tilhænger af en føderal europæisk stat. I dag bor han i Frankfurt am Main.
Eksterne henvisninger
- Daniel Cohn-Bendits hjemmeside Arkiveret 18. juli 2011 hos Wayback Machine
