Digital suverænitet

Digital suverænitet (også kaldet it-suverænitet, cybersuverænitet) betyder, at aktøren har eksklusiv selvbestemmelse (kontrol) over sine egne data og it-infrastruktur (incl. it-tjenester, datanettet). Med eksklusiv selvbestemmelse menes, at aktøren har de evner og færdigheder, der er nødvendige for at opfylde sine roller autonomt, uafhængigt og sikkert.[1][2]

Eksempler på ting der kan gavne den digitale suverænitet:

Eksempler på ting der hæmmer den digitale suverænitet:

  • Proprietære dataformater og digitale grænseflader (incl. APIere).
  • Proprietær software - software der licenseres under eksklusive juridiske retningslinjer af copyrightindehaveren. Kan derfor holde op med at virke grundet licensudløb eller fordi leverandøren ikke ønsker at vedligeholde softwaren mere. Proprietær software kan gemme data i et proprietært dataformat, hvilket hindrer adgangen til data (vendor lock-in).
  • Public cloud - licenseres under eksklusive juridiske retningslinjer af indehaveren. Manglende betaling, tvister eller politiske forhold kan resultere i stop af it-service og dataadgang (vendor lock-in) - datadeling eller metadatadeling med tredjepart (fx grundet FISA og CLOUD Act).
  • Planlagt forældelse
  • Software eller hardware Kill-switch (en:Kill_switch#Software)

Digital suverænitet omfatter datasuverænitet - og datanetsuverænitet; også kaldet netværkssuverænitet.

Datanetsuverænitet udøves i form af retshåndhævelse over aktørens datanetgrænser.[3][4][5][6]

Datanetsuverænitet

Ligesom stater påberåber sig enemyndighed over deres fysiske territoriale grænser, statssuverænitet, påberåber sådanne regeringsorganer sig også enemyndighed inden for de datanetsgrænser de sætter - og gør krav på datanetsuverænitet. I forbindelse med internettet er intentionen at styre internettet og kontrollere det inden for statens grænser. Ofte ses dette, når stater søger at kontrollere al information, der strømmer ind i og inden for deres grænser.[7][8]

Konceptet stammer fra spørgsmål om, hvordan stater kan opretholde loven over en enhed som internettet, hvis infrastruktur eksisterer i det virkelige rum, men dens enhed selv eksisterer i det uhåndgribelige cyberspace. Ifølge Joel Reidenberg har "datanet centrale suverænitetsegenskaber: deltagere/borgere via medlemskabsaftaler med tjenesteudbydere, 'forfatningsmæssige' rettigheder gennem kontraktlige servicevilkår og politibeføjelser gennem beskatning (gebyrer) og sanktioner fra systemoperatører."[9] Faktisk har mange lande presset på for at sikre beskyttelsen af ​​deres borgeres privatliv og interne forretningslevetid gennem lovgivning om databeskyttelse og informationsbeskyttelse (se EU's databeskyttelsesdirektiv, Storbritanniens databeskyttelseslov fra 1998).

Datanetsuverænitet har konsekvenser for statssikkerhed, internetstyring og brugerne af internettets nationale og internationale netværk.

Referencer

  1. ↑ ft.dk: Åben høring om digital suverænitet. Folketingets Udvalg for Digitalisering og It, backup Citat: "...[pdf-side 7:] Digital sovereignty means that individuals and institutions have the capabilities and skills to fulfil their roles in the digital world independently, autonomously and securely...Schleswig-Holstein. Der echte Norden..."
  2. ↑ bitkom.org: Digitale Souveränität Positionsbestimmung und erste Handlungsempfehlungen für Deutschland und Europa. Citat: "...Begriffsbestimmung: Das verstehen wir unter Digitaler Souveränität. Unter dem Begriff »Souveränität« versteht man allgemein die Fähigkeit zu ausschließlicher Selbstbestimmung. Diese Selbstbestimmungsfähigkeit wird durch Eigenständigkeit und Unabhängigkeit gekennzeichnet. Sie grenzt sich einerseits von Fremdbestimmung und andererseits von Autarkie ab..."
  3. ↑ Li, Hui; Yang, Xin (2021). "Sovereignty and Network Sovereignty". Co-governed Sovereignty Network: Legal Basis and Its Prototype & Applications with MIN Architecture (engelsk). Singapore: Springer. s. 1-28. doi:10.1007/978-981-16-2670-8_1. ISBN 978-981-16-2670-8.
  4. ↑ Kadlecová, Lucie (2024). Cyber Sovereignty: The Future of Governance in Cyberspace. Stanford: Stanford University Press. ISBN 9781503639386.
  5. ↑ Topor, Lev (2024). Cyber Sovereignty: International Security, Mass Communication, and the Future of the Internet (engelsk). Cham: Springer. doi:10.1007/978-3-031-58199-1. ISBN 978-3-031-58199-1.
  6. ↑ Japaridze, Tinatin (2023). "Cyber Sovereignty: Should Cyber Borders Replicate Territorial Borders?". I Berghofer, Julia; Futter, Andrew; Häusler, Clemens; Hoell, Maximilian; Nosál, Juraj (red.). The Implications of Emerging Technologies in the Euro-Atlantic Space: Views from the Younger Generation Leaders Network (engelsk). Cham: Palgrave Macmillan. s. 209-225. doi:10.1007/978-3-031-24673-9_13. ISBN 978-3-031-24673-9.
  7. ↑ Vardanyan, Lusine, and Hovsep Kocharyan. "Critical views on the phenomenon of EU digital sovereignty through the prism of global data governance reality: main obstacles and challenges" European Studies, vol. 9, no. 2, Sciendo, 2022, pp. 110-132. https://doi.org/10.2478/eustu-2022-0016
  8. ↑ Vardanyan, Lusine, Kocharyan, Hovsep, Hamuľák, Ondrej, Kerikmäe, Tanel. (2023). Digital Sovereignty in the EU: Searching for Legal Mechanisms for Marking the Borders. In: Ramiro Troitiño, D., Kerikmäe, T., Hamuľák, O. (eds) Digital Development of the European Union. Springer, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-031-27312-4_14
  9. ↑ Reidenberg, Joel R. (1996). "Governing Networks and Rule-Making in Cyberspace". Emory Law Journal. 45: 928.

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.