Digital forvaltning

Digital forvaltning eller e-forvaltning (engelsk: e-government) er en betegnelse for brugen af informations- og kommunikationsteknologi til at stille offentlige tjenester til rådighed for borgere.[1]

Der sondres især mellem to forskellige anvendelser af begrebet digital forvaltning:

  • digitalisering af forvaltningen, hvor fokus er på anvendelse af IT til intern effektivisering af arbejdsprocesserne i offentlige myndigheder.[2]
  • digital selvbetjening, der vedrører digitale selvbetjeningsløsninger (fx MitID),[3] som offentlige myndigheder stiller til rådighed for borgere,[4] virksomheder[5] eller andre brugere på internettet.

Digital forvaltning ligger i direkte forlængelse af den digitalisering, der skete i 1970'erne;[6] og især i 1980'erne og 1990'erne. Men i 1999 satte Al Gore begrebet digital forvaltning på dagsordenen med målsætningen om "500 forms online".[7] Digital forvaltning blev for alvor sat på dagsordenen i Danmark med udgivelsen i 2001 af publikationen "Digital Forvaltning", som blev udarbejdet af et udvalg bestående af repræsentanter for Finansministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Økonomiministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

I august 2001 blev Den Digitale Taskforce etableret i Finansministeriet, bestående af repræsentanter fra en række ministerier, samt fra kommunale organisationer. Der blev endvidere i starten af 2002 offentliggjort en fælles-offentlig strategi for digital forvaltning. En revideret version af strategien blev offentliggjort i februar 2004.[8]

Digital forvaltning varetages i dag af Den Digitale Taskforce, der har fokus på omlægning og effektivisering af arbejdsprocesser i offentlige myndigheder, og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og It- og Telestyrelsen, der især har fokus på it-arkitektur og -standarder, it-sikkerhed, og digital borgerservice.

Arbejdsdelingen mellem Den Digitale Taskforce i Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling afspejler det forhold, at digital forvaltning kombinerer administrationspolitik, der er placeret i Finansministeriet, og it-politik der henligger under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Især EU-rettens retsakter, så som GDPR (af 2016)[9] og AI-forordningen (af 2024),[10] udgør det retlige grundlag for implementering af digital forvaltning.

Kritik

Der er rejst kritik af, om borgeres retssikkerhed forringes, når sagsbehandlingen foretages digitalt.[11]

Se også

Litteratur

  • Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 978-87-574-5466-6
  • Klavs Birkholm & Niels Frølich (red.) (2018): De skjulte algoritmer – teknoantropologiske perspektiver. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4089-8

Videre læsning

  • Johan Næser (2025): Digitaliseringsklar lovgivning – En retlig analyse med fokus på retssikkerhed. Djøf forlag. ISBN 9788757463040
  • Carina Risvig Hamer (red.) & Hanne Marie Motzfeldt (red.) (2023): Compliance i den offentlige sektor. Djøf Forlag. ISBN 9788757454048
  • Hanne Marie Motzfeldt (2022): Grundlæggende databeskyttelsesret. Djøf Forlag. ISBN 9788757453669
  • Jesper Hundebøl (red.) (2020): Digitalisering i offentlig forvaltning. Forlaget Samfundslitteratur. ISBN 9788759335512
  • Hanne Marie Motzfeldt & Azad Taheri Abkenar (2019): Digital forvaltning – udvikling af sagsbehandlende løsninger. Djøf Forlag. ISBN 9788757441147

Referencer

  1. ↑ "digital forvaltning". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ↑ side 195 i Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 978-87-574-5466-6
  3. ↑ side 36 i Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 978-87-574-5466-6
  4. ↑ https://www.borger.dk/
  5. ↑ https://virk.dk/
  6. ↑ side 34 i Jens Kjellerup (red.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 9788757454666
  7. ↑ Gore announces e-government strategy (December 20, 1999)
  8. ↑ https://digst.dk/media/ri5cveli/digitaliseringsstrategi-2004-2006.pdf
  9. ↑ side 35 i Johan Jakobsen Petersen & Sarah-Kirstine Bang Holm (2020): Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning – Udvalgte spørgsmål med særligt henblik på databeskyttelse på law.au.dk
  10. ↑ side 44 i Ida Pørksen Kristensen (2024): Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning på cbs.dk
  11. ↑ siderne 191-214 i Klavs Birkholm & Niels Frølich (red.) (2018): De skjulte algoritmer – teknoantropologiske perspektiver. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4089-8

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.