Egemarke

Egemarke
Egemarke
RegionRegion Sjælland
KommuneKalundborg Kommune
SognFøllenslev Sogn
Areal685 hektar med Bjergagergaard og Gyldenager
Nuværende ejerClaus Lohmann Poulsen
Nuværende ejer (år)2007
Oversigtskort
Egemarke ligger i Sjælland
Egemarke
Egemarke
Egemarkes beliggenhed

55°44′5.25″N 11°21′55″Ø / 55.7347917°N 11.36528°Ø / 55.7347917; 11.36528

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Egemarke er en herregård, der ligger i Føllenslev Sogn i Nordvestsjælland. Egemarke Gods drives som land- og skovbrug og er sammen med Bjergagergaard, Toftager og Guldager på 685 hektar, heraf ager 650, mose 5 og park/have 12, skov 18.

Historie

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1880 på resterne af en tidligere hovedbygning fra 1826.

Ejere af Egemarke

  • (1700-1710) Brostrup Albertin
  • (1710-1719) Jens Hellesen
  • (1719-1726) Frederik Christian von Adeler
  • (1726-1759) Frederik Adeler
  • (1759-1775) Helmuth Gotthardt von Barner
  • (1775-1782) Henriette Margrethe Lente gift (1) Adeler (2) von Barner
  • (1782-1809) Leopold Theodor von Barner
  • (1809) Regitze Sophie Krabbe gift von Barner
  • (1809-1823) Johannes Schartau
  • (1823-1842) Den Danske Stat
  • (1842) Chr. E. Gryner
  • (1842-1894) Christian Emil Grüner
  • (1894) Ludvigne Grüner
  • (1894-1900) Gustav Emil Grüner
  • (1900-1906) Ludvigne Grüner
  • (1906-1948) Christian Emil Georg Gustav Grüner
  • (1948-1978) Aage Lohmann Poulsen
  • (1978-2007) Ove Lohmann Poulsen
  • (2007-) Claus Lohmann Poulsen

Udbygninger

  • (1826) Grundmuret hovedbygning – avlsbygningen bindingsværk
  • (1880) Nuværende hovedbygning opført
  • (ca. 1948) Forbedringer af avlsbygninger ved Uldall-Ekman og Peter Brogaard

Egemarke trinbræt

Da Hørve-Værslev Jernbane (1918-56) blev anlagt, var det på tale at lægge et trinbræt syd for Egemarke, hvor banen skar amtsvejen Jyderup-Nykøbing. Det blev kun til et sidespor, der blev anvendt til herregårdens transport af roer til sukkerfabrikken i Gørlev. I banens sidste år blev sidesporet dog et uofficielt trinbræt, og navnet Egemarke var trykt på de kuponbilletter, der blev solgt i togene.[1]

Noter

  1. Ole-Chr. M. Plum: Med Caroline fra Hørve til Værslev, Dansk Jernbane-Klub 1995, s. 26

Eksterne kilder/henvisninger