Elin Danielson-Gambogi

Elin Danielson-Gambogi
Personlig information
Født	Elin Kleopatra Danielson 3. september 1861 Noormarkku, Finland
Død	31. december 1919 (58 år) Antignano, Italien
Dødsårsag	Lungebetændelse
Gravsted	Livorno
Bopæl	Antignano Torre del Lago
Ægtefælle	Raffaello Gambogi (1898-1919)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Adolf von Beckers privatskole, Billedkunstakademiet, Académie Colarossi
Elev af	Carl Eneas Sjöstrand
Beskæftigelse	Kunstmaler
Fagområde	Malerkunst
Deltog i	Allmänna konst- och industriutställningen
Arbejdssted	Önningeby, Helsinki, Paris
Elever	Hilda Flodin
Kendte værker	Äidin huoli, After breakfast[1], Balda-tädin ajanviete[2]
Genre	Portræt
Bevægelse	Realisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Dukatprisen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Elin Kleopatra Danielson-Gambogi (født Danielson 3. september 1861, død 31. december 1919) var en finsk maler mest kendt for sit realistiske arbejde og portrætter. Danielson-Gambogi var del af den første generation af finske kvindelige kunstnere som fik en professionel uddannelse inden for kunst, de så kaldte ”maler-søstre” generation. Gruppen inkluderede også Helene Schjerfbeck (1862–1946), Helena Westermarck (1857-1938), og Maria Wiik (1853-1928). ^[3][4][5]

Elin Danielson blev født i den lille by Noormarkku, nær byen Pori i den vestlige del af Finland. Hun var det første fødte barn af Karl Danielson og Rosa Amalia Danielson, som begge kom fra familier af officiere og embedsmænd, en middelklasse baggrund. ^[6]

Elin Danielson tilbragte sin tidlige barndom på familegården (slægtsgården), Ala-Sihtola i Ilmajoki.^[6] Under den finske hungersnød 1866-68 gik gården og Karl Danielson fallit ^[6] og efter at være blevet tvunget til at sælge gården begik Elin Danielsons far, Karl Danielson selvmord. Efterfølgende tog Elin Danielsons mor, Rosa, tilbage til Noormarkku med sine to døtre. ^[7] Her havde Rosa forskellige jobs for hun var fast besluttet på at give sine døtre en anstændig uddannelse .

Efter tragedien og omgivet af stærke kvindelige forbilleder som sin mor, tante og bestemor, fik Elin Danielson sin uafhængige overlevelsesstrategi.

Som 15-årig flyttede Elin Danielson til Helsinki og begyndte at studere på the Academy of Fine Arts, hvor hendes undervisere indkluderede Carl Eneas Sjöstrand og Hjalmar Munsterhjelm. I 1878, startede Elin Danielson kurser hos Adolf von Becker. ^[8][9][10]

I 1883 modtog Elin Danielson et legat (grant) og flyttede til Paris. Der modtog hun undervisning af Gustave Courtois på Académie Colarossi og malede billedet ”Bretange ved sommertid”. Få år efter returnerede hun til Finland og boede hos sine slægtninge i Noormarkku og Pori, og i 1888 åbnede hun et atelier i Noormarkku. I løbet af 1880s og 1890s arbejdede hun som lærer på forskellige kunstskoler rundt i Finland ^[11][12]  og hun deltog også i kunstnerkoloni Önningebykolonien på Ålands Önningeby in Ålands.(ref: Önningebykolonien - Wikipedia, den frie encyklopædi).

I 1895 modtog Elin Danielson et stipendium og rejste til Firenze i Italien. Et år senere flyttede hun til landsbyen Antignano i Livorno, hvor hun mødte en italiensk maler, der var 13 år yngre end hende selv, Raffaello Gambogi (1874–1943). De begyndte at arbejde sammen og blev gift den 27. februar, 1898 ^[6][7]. De afholdt udstillinger I Paris, Milano, Firenze (hvor hun blev tildelt byens kunstpris) og i mange finske byer ^[13].  Deres malerier blev også inkluderet på 1900-året verdensudstilling in Paris, hvor Elin Danielson vandt bronzemedalje. Hun fik også en anden plads i 1901 national portrætmalerkonkurrencen organiseret af den finske stat ^[13]. I 1899, købte Kong Umberto et maleri af hende ^[13] og det same år deltog hun i Biennalen i Venedie Venice Biennale.

Elin og Raffaellos ægteskab ændrede sig efter at Raffaello havde en affære med Danielsons finske veninde Dora Wahlroos ^[7][14]. Den affære sluttede hurtigt, men havde en vedvarende effekt på ægteskabet ^[6]. Eline flyttede til Finland for en tid men vendte tilbage til Italien i 1903 ^[14]. På grund af Første Verdenskrig blev forbindelserne til hendes hjemland brudt, og da hun døde af lungebetændelse i Antignano i 1919, var hun nærmest glemt i Finland ^[15].

På grund af hendes valg af sjældne motiver, som ofte måske endda var lidt provokerende eller  anstødelige ses Danielson-Gambogi  nu som en central kunstner i den Finske kunsts guldalder ^[7]. Danielson-Gambogi blev inkluderet i udstillingen i 2018 kaldet: Kvinder i Paris 1850-1900 ^[16].