Fjernvarme

Fjernvarmeetablering i en haveforening på Amager.

Fjernvarme er et system til distribution af varme over afstand fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg. Langt det meste fjernvarme er baseret på distribution af opvarmet vand, men distribution af damp forekommer også.

Distributionen sker i isolerede rør af forskellige dimensioner. Tæt på det varmeproducerende anlæg kan diameteren på røret være over 1 meter. Tættest ved varmeforbrugeren er rørdiameteren lille, måske 12 mm. I 2012-13 var det samlede varmetab på 20% i danske fjernvarmenet.[1][2] Tabet kan mindskes ved at reparere rørnettet, og ved at beboerne lukker for fjernvarmen om sommeren.[3][4]

Typisk kommer varmen fra kraftvarmeværker til produktion af både elektricitet og varme, eller kedelanlæg der anvender brændsler som affald,[5] biomasse[6] (træ, halm e.lign), naturgas, olie og kul. Spildvarme fra industri,[7] raffinaderier o.lign og geotermi[8] anvendes også som energikilde til fjernvarme. Desuden har store varmepatroner (1700 MW) og varmepumper (500 MW)[9] samt solvarmeanlæg (nogle med varmelager) de seneste år fundet vej ind på dansk fjernvarmenet. Solvarme er typisk til brug om sommeren hvor der kun er et mindre varmeforbrug.[10] Fissionsbaserede atomkraftværker i Østeuropa og Schweiz leverer fjernvarme mod at den elektriske effektivitet reduceres lidt.

I Danmark bestemmer varmeforsyningsloven at fjernvarme er økonomisk bundet af hvile i sig selv-princippet (non-profit), og skal derfor sætte varmeprisen ud fra de reelle udgifter. 68 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,9 millioner husstande (1. januar 2025). Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarmenet: 30.000 km fremløb og 30.000 retur. Danmark har også en årlig eksport der udgør mere end 5 mia. kr.[9] I forbindelse med konflikten i Ukraine i 2022 og høje gaspriser kom energikrisen, og der opstod et øget fokus på fjernvarme i Danmark. I den forbindelse lancerede Fjernvarmens Informationsfond Fjernvarmeskolen, som er et gratis undervisningsmateriale til den danske grundskole.

En mellemting mellem fjernvarme, centralvarme og individuel husvarme er "Termonet",[11] hvor et begrænset antal bygninger høster lavtemperaturvarme fra et fælles rørnet,[12] så en kølig eller lunken varmekilde er varmereservoir for individuelle varmepumper i hvert hus.[13][14] Det er dog ikke med i varmeforsyningsloven, og kan derfor ikke få kommunestøtte.[15][16]

Se også

Kilder

  1. ↑ Statistik 2012 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine side 11. Dansk Fjernvarme, 2013.
  2. ↑ Benchmarking 2014 Arkiveret 20. februar 2016 hos Wayback Machine Dansk Fjernvarme
  3. ↑ "Sommerluk - Sådan gør du". Arkiveret fra originalen 16. januar 2017. Hentet 14. januar 2017.
  4. ↑ "Sommerluk -". 29. november 2016. Arkiveret fra originalen 13. november 2016. Hentet 14. januar 2017.
  5. ↑ "Fjernvarmeselskabernes rangeringsmodel og anbefalinger til grønne omstillingsplaner". Energistyrelsen. ikke tildeles CO2-udledninger til varmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæg
  6. ↑ Nu ender hækken og blade som varme i radiatorerne Oktober 2021
  7. ↑ "Virksomhederne kan levere overskudsvarme til 100.000 husstande - DI". www.danskindustri.dk. 2. maj 2022.
  8. ↑ "thisted-varmeforsyning.dk". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2014. Hentet 29. oktober 2014.
  9. 1 2 "Fakta om fjernvarme". Dansk Fjernvarme. Hentet 2024. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  10. ↑ Wittrup, Sanne (10. januar 2017). "Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 14. januar 2017.
  11. ↑ "Termonet Danmark".
  12. ↑ Kjær, Søren (25. september 2020). "Danmark får sin første Termovej". Energy Supply DK. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020. Vejvandet drænes ned i vejkassen, hvori der er indbygget et jordvarmesystem. Herved mindskes risikoen for oversvømmelser i området samtidig med, at vi kan tage energien ud af vandet og bruge det til at varme de omkringliggende huse op med
  13. ↑ "Lokal fjernvarme på vej til landsby i Høje-Taastrup Kommune". Energy Supply DK. 5. maj 2022.
  14. ↑ Carus, Christian (9. marts 2023). "Uisolerede rør skal sikre fjernvarme til landsby". Energy Supply DK.
  15. ↑ "Borgere på Stevns vil have grøn energi - men nyt lovforslag spænder ben". TV2 Øst. 21. august 2024.
  16. ↑ Theis Lange Olse (23. august 2024). "Jørns grønne landsbydrøm brast: 'Jeg er fuldstændig slukøret og forstår ingenting'". DR. Alle termonet, som Energistyrelsen har kendskab til, er jordvarmeløsninger, hvor varmen produceres med jordvarmepumper. Altovervejende benyttes en sædvanlig, individuel jordvarmepumpe i hver tilsluttet bygning, ligesom ved individuel jordvarme. - Ser man bort fra varmepumperne, kan termonettet ikke levere opvarmning. Energistyrelsen vurderer på bl.a. den baggrund, at termonet ikke er en kollektiv varmeforsyningsløsning, som reglerne er i dag

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.