Georg Voigt
| Georg Voigt | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 5. april 1827 Königsberg, Preussen |
| Død | 18. august 1891 (64 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Far | Johannes Voigt |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Albertus-Universität Königsberg |
| Elev af | Wilhelm Drumann |
| Medlem af | Det østrigske videnskabsakademi, Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1869), Bayerische Akademie der Wissenschaften |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, nutidshistoriker, historiker, forfatter |
| Fagområde | Historie, renæssancen |
| Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Universität Rostock, Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Arbejdssted | München, Leipzig |
| Information med symbolet | |
Georg Ludwig Voigt (født 5. april 1827 i Königsberg, død 18. august 1891 i Leipzig) var en tysk historiker, søn af Johannes Voigt.
Voigt forfattede et udmærket værk om humanismen i Italien (Die Wiederbelebung des klassischen Altertums, 1854, 3. oplag, 2 bind, 1893) og skildret Enea Silvio de' Piccolomini, als Papst Pius II, und sein Zeitalter (3 bind, 1856—63). Senere syslede han med den schmalkaldiske krig og skrev blandt andet: Moritz von Sachsen 1541—47 (1876).
Kilder
- Voigt Georg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
| Spire Denne biografi af en historiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
