Guadalajara Open 2024 var en tennisturnering for kvinder, der blev spillet udendørs på hardcourtbaner i Complejo Panamericano de Tenis i Guadalajara, Mexico i perioden 9. - 15. september 2024. Det var den tredje udgave af Guadalajara Open, og turneringen blev afviklet under navnet Guadalajara Open Akron. Turneringen var en del af WTA Tour 2024 i kategorien WTA 500, og i forhold til året før var dens status blevet nedgraderet fra WTA 1000-status.
Singletitlen blev vundet af femteseedede Magdalena Fręch, som i finalen besejrede kvalifikanten Olivia Gadecki med 7-6(5), 6-4, og som dermed vandt sin første singletitel på WTA Tour i sin anden finale efter at hun tidligere på sæsonen havde været i sin første finale i Prag. Gadecki var i sin første WTA-singlefinale og havde inden denne turnering end ikke været i en kvartfinale på WTA-niveau.
I doubleturneringen sejrede Anna Danilina og Irina Khromatjeva efter finalesejr på 2-6, 7-5, [10-7] over Oksana Kalasjnikova og Kamilla Rakhimova. Danilina] vandt dermed sin syvende WTA-titel i double, mens det var karrierens sjette doubletitel på WTA Tour for Khromatjeva. Det kasakhisk-russiske par vandt deres anden titel som makkere, efter at de tidligere på WTA Tour 2024 også havde vundet i Iași.[1]
Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 havde tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, tilladt, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i grand slam-turneringer samt turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.[2]
Præmier
Den samlede præmiesum for Guadalajara Open 2024 androg $ 922.573, hvilket var et kraftigt fald i forhold til året før på grund af nedgraderingen fra WTA 1000- til WTA 500-status.
| Pengepræmier ekskl. per diem |
| Resultat |
Damesingle |
Damedouble |
| Vindere |
$ 142.000 |
$ 47.390 |
| Finalister |
$ 87.655 |
$ 28.720 |
| Semifinalister |
$ 51.205 |
$ 16.430 |
| Kvartfinalister |
$ 24.910 |
$ 8.510 |
| Tabere i 2. runde |
$ 13.590 |
- |
| Tabere i 1. runde |
$ 9.820 |
$ 5.140 |
| Tabere i 2. kval.runde |
$ 6.603 |
- |
| Tabere i 1. kval.runde |
$ 3.380 |
- |
Damesingle
Hovedturnering
I hovedturneringen deltog 28 spillere, der var fordelt på:
- 18 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste fire uger før turneringens start.
- 3 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
- 6 spillere, der kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).
- 1 lucky losere fra kvalifikationen (markeret med LL).
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 24 spillere, der spillede om de sidste 6 ledige pladser i hovedturneringen. 4 af de 24 spillere deltog på grundlag af et wildcard.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Følgende spiller gik videre til hovedturneringen som lucky loser:
Damedouble
Turneringen havde deltagelse af 16 par, der fordelte sig på: