Gudrun Lauesen
| Gudrun Lauesen | |
|---|---|
| Født | 8. september 1917 Ferritslev, Danmark |
| Død | 2002 |
| Ægtefæller | Ib Koch-Olsen (fra 1953), Jens Dall (1939-1953) |
| Uddannelse og virke | |
| Tilknyttet | Royal Copenhagen (1981-1984) |
| Beskæftigelse | Billedhugger |
| Information med symbolet | |
Gudrun Ingeborg Langkilde Lauesen Dall (født 8. september 1917 i Ferritslev,[1] død 2002[2]) var en dansk billedhugger.
Efter at have læst ved Bizzie Høyer på Kunstakademiet og ved Einar Utzon-Frank på Billedhuggerskolen 1935-1939 havde hun en omfattende produktion af dyreskulpturer, der alle er i naturalistiske stil og udført på baggrund af omfattende studier af dyr i naturen, i dyreparker og i zoologiske haver. Skulpturerne forestiller både enkelte dyr og grupper af dyr.[1]
Gudrun Lauesen udstillede 1936 og 1938-1942 på Kunstnernes Efterårsudstilling og på Charlottenborg Forårsudstilling 1939, 1941-1950, 1952-1954 og 1958.[1]
Fra 1981 til 1984 var hun ansat ved Den kongelige Porcelainsfabrik og fra 1988 til sin død samarbejdede hun med den keramiske fabrik Eslau.[2]
Hun var fra 1978 til 1980 medlem af bestyrelsen for Agnes Lunns mindelegat.[1]
Gudrun Lauesen var gift to gange: Fra 1939 til 1953 med arkitekt Jens Peder Dall (1916-1994) og fra 1953 med forfatter Ib Koch-Olsen.
Værker i uddrag
- Liggende kalv (bronze, 1945, Aurehøj Gymnasium)
- Liggende jerseykalv (brændt rødler, 1944, Fyns Kunstmuseum, bronze, 1952, Østrigsgades Skole, København)
- Jerseyko med kalve (statuettegruppe, bronze, 1951, Storstrøms Kunstmuseum)
- Jerseyko (bemalet brændt ler, 1951, Trapholt)
- Liggende kalv (bronze, 1953, Ungarnsgades Skole, København)
- Stående kalv (1958, Søllerød Bibliotek)
- Springende giraf, efter idéudkast af Hugo Liisberg (bronze, 1960, Hårby Folke- og Realskole)
- Hestebrønd (bronze og granit, 1967, Glostrup Bypark)
- Duebrønd (keramik, 1967, Roskilde Sparekasse)
- To blå geder ved livets træ (mosaik, 1971, Lærerstandens Brandforsikring)
- Stående kalv (bronze, 1972, Dyvekeskolen, Amager)
- Liggende kalv (bronze, 1972, Kamma Rahbeks Mindehave, Carlsberg)
- Siddende ugle (bronze, 1973, Torvet, Skive)
- Hereford ungtyr (bronze, 1977, Rødovre Rådhus)
- Frede Føl (1980, Middelfart Sparekasse)
- Tarok (bronzerelief, 1985, Charlottenlund Travbane)
- De Kjøge høns (keramik, 1989, Sjællands Universitetshospital, Køge)
Referencer
- 1 2 3 4 "Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon". Slots- og Kulturstyrelsen. Hentet 20. juni 2025.
- 1 2 "Gudrun Lauesen (1917-2002)". Roskilde Kunstforening. Hentet 20. juni 2025.