Hans-Christian Mathiesen
| Hans-Christian Mathiesen | |
|---|---|
3. oktober 2018 | |
| Personlig information | |
| Født | 11. april 1965 (60 år) Roskilde, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Officer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Trestjerneordenen, 5. klasse (1997) |
| Information med symbolet | |
Hans-Christian Mathiesen (født 11. april 1965 i Roskilde) er en dansk generalmajor. Mathiesen gik ind i Forsvaret i 1984, blev sekondløjtnant af reserven i 1985 og premierløjtnant af linjen i 1989. Han havde ledelsesposter fra delingsfører til brigadechef.[1] I 2003-2006 var han kommunikationschef i Forsvarskommandoen[1] og medvirkede i dokumentarudsendelserne K-notatet og Den Hemmelige Krig. Han var chef for Hærstaben[1] 2014-2018.
Nepotisme-sagen
Mathiesen er dømt i en straffesag, hvor han var tiltalt for embedsmisbrug og grov pligtforsømmelse med krav om frihedsstraf. Sagen, som førtes for Retten i Viborg, startede den 4. maj 2020 og der faldt dom den 19. maj 2020. [2]. Byretten idømte Mathiesen 60 dages ubetinget fængsel.[3] Han ankede på stedet. Hans forsvarer mente, at der kun var tale om mindre forseelser, som kunne håndteres disciplinært.[4] Ankesagen blev behandlet ved Vestre Landsret,[5] som den 24. august 2020 skærpede straffen til tre måneders ubetinget fængsel.[6]
Mathiesen var anklaget for fem forhold[7]:5 En instruks om at ændre kriterierne for optagelse på en attraktiv uddannelse efter ansøgningsfristens udløb var den alvorligste. Ændringen indebar, at Mathiesens kæreste (senere hustru) kunne komme i betragtning og blev optaget.[2]
Sagen opstod, da netmediet Olfi.dk 18. oktober 2018 kunne afsløre, at optagelseskriterierne var ændret. OLFI havde gravet i sagen i over et år.[8]
Pressens behandling af sagen førte i oktober 2018 til Forsvarets Auditørkorps' undersøgelse.[7]:9 Den 24. oktober blev Mathiesen fritaget for tjeneste som chef for Hærstaben; ved en rokade blev han 1. september 2019 placeret i et "midlertidigt stillingsnummer" i Forsvarskommandoen.[9]
Hans-Christian Mathiesen blev afskediget uden varsel 21. september 2020 via en besked i e-Boks. Den tidligere hærchefs løn ophørte dagen efter.[10] Mathiesen tog selv kort efter dommen initiativ til at aflevere sit Kommandørkors.[11]
Referencer
- 1 2 3 CV fundet på forsvaret.dk. Besøgt 4. maj 2020.
- 1 2 Nielsen, Mads Korsager (4. maj 2020). "Gamle venner skal vidne mod udstødt hærchef". www.dr.dk. DR. Hentet 4. maj 2020.
{{cite web}}: no-break space character i|title=på position 6 (hjælp) - ↑ Retten i Viborg (20. maj 2020). "Tidligere chef for Hærstaben dømt for stillingsmisbrug". domstol.dk (domsresumé). Arkiveret fra originalen 27. maj 2020. Hentet 20. maj 2020.
- ↑ Norup, Mark Lindved (19. maj 2020). "60 dages fængsel til tidligere hærchef". DR. Hentet 19. maj 2020.
- ↑ Ankesag mod tidligere hærchef kommer for landsretten i august. Besøgt 2020-06-10.
- ↑ Boier, Peter; Prakash, Thomas (24. august 2020). "Landsret skærper straf: Tidligere hærchef idømmes tre måneders fængsel". dr.dk/nyheder. DR. Hentet 25. august 2020.
- 1 2 "Auditørkorpset, Årsberetning 2019" (PDF). www.fauk.dk. Forsvarets Auditørkorps. marts 2020. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. september 2020. Hentet 4. maj 2020.
- ↑ Rasmussen, Peter Ernstved (18. oktober 2018). "H.-C. Mathiesen gik på isen". Olfi. Hentet 4. maj 2020.
{{cite web}}: no-break space character i|title=på position 20 (hjælp) - ↑ Nye chefer til Hærkommandoen og Danmarks militære repræsentation i NATO (Webside ikke længere tilgængelig). Besøgt 4. maj 2020.
- ↑ Ritzau (30. september 2020). "Tidligere hærchef H.-C. Mathiesen er nu officielt fyret". nyheder.tv2.dk. TV2. Hentet 30. september 2020.
- ↑ Wester, Kasper Junge; Rasmussen, Peter Ernstved (17. september 2020). "Tidligere hærchef H.-C. Mathiesen står til afskedigelse efter landsrets fængselsdom". olfi.dk. OLFI. Hentet 30. september 2020.
.jpg)