Hans Kuschke
| Hans Kuschke | |
|---|---|
| Født | 25. februar 1914 |
| Død | 30. november 2003 (89 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Roer |
| Deltog i | roning ved sommer-OL 1936 - mændenes otter |
| Information med symbolet | |
Hans Kuschke (født 25. februar 1914, død 30. november 2003) var en tysk roer.
Kuschke roede for RG Wiking i Berlin, hvor han var med i klubbens otter, der blev tysk mester i 1936.[1] Den repræsenterede derfor Tyskland ved OL 1936 på hjemmebane i Berlin. Tyskerne blev i indledende runde besejret af den schweiziske båd og måtte derfor i opsamlingsheat, som de vandt klart. I finalen lagde den schweiziske og den tyske båd bedst ud, men da fire af schweizerne tidligere samme dag havde roet finaler i både firer med styrmand og firer uden styrmand, slap de schweiziske kræfter op. Italienerne og amerikanerne kom efterhånden op og lå næsten lige med tyskerne, og de tre både kom i mål inden for et sekund. Amerikanerne var hurtigst og fik guld, italienerne sølv og tyskerne bronze. Ud over Kuschke bestod den tyske besætning af Hans-Joachim Hannemann, Helmut Radach, Alfred Rieck, Heinz Kaufmann, Gerd Völs, Werner Loeckle, Herbert Schmidt og styrmand Wilhelm Mahlow.[2]
Kuschke var desuden med til at blive tysk mester i firer uden styrmand i 1942 og i otteren i 1943.[1]
OL-medaljer
- 1936:
Bronze i otter
Referencer
- 1 2 Hans Kuschke, olympedia.org, hentet 15. juli 2022
- ↑ Eights, Men, olympedia.org, hentet 15. juli 2022
Eksterne henvisninger
- Hans Kuschkes profil på Olympics.com (engelsk)
- Hans Kuschkes profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Hans Kuschkes profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Hans Kuschkes profil på Olympedia (engelsk)
- Hans Kuschkes profil på FISA (engelsk)