Heinrich Lenz

Heinrich Lenz
Personlig information
Født	12. februar 1804 Tartu, Estland
Død	29. januar 1865 (60 år) Rom, Italien
Dødsårsag	Hjerneblødning
Nationalitet	Tysk
Far	Christian Heinrich Friedrich Lenz
Mor	Луиза Элизабет фон Вольф[1]
Søskende	Robert Lenz
Ægtefælle	Anna von Helmersen
Børn	Emma Samson von Himmelstiern[2], Robert Lenz
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det kejserlige universitet i Dorpat
Elev af	Georges Frédéric Parrot
Medlem af	Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841), Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1853), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin (fra 1863), Russiske Geografiske Selskab (fra 1845) med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, opfinder, ingeniør
Fagområde	Fysik, elektroteknik
Arbejdsgiver	Mikhailovskij Artilleri Skole (1848-1861), Petrisjule, Sankt Petersborgs Statsuniversitet (fra 1836, 1840-1862), Kejserlige Sankt Petersborg universitet, Hovedpædagoisk Institut
Arbejdssted	Tartu, Helsinki, Sankt Petersborg
Kendte værker	Lenz' lov
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Heinrich Friedrich Emil Lenz (født 12. februar 1804 i Tartu, Estland, død 10. februar 1865 i Rom) var en tysk-baltisk fysiker, mest kendt for at have formuleret Lenz' lov i 1833.

Han studerede ved Universitetet i Tartu. Fra 1834 var han medlem af Det russiske videnskabsakademi og fra 1840 til 1863 var han rektor ved universitetet i St. Petersburg. Han undersøgte hovedsagelig elektriske fænomener som elektromagnetisk induktion og temperaturafhængigheden af elektrisk modstand.

1. ↑ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.