Helge Hjortdal
| Helge Hjortdal | |
|---|---|
| Født | 3. april 1927 Thisted, Danmark |
| Død | 28. maj 2017 (90 år) |
| Gravsted | Assistens og Søholm Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole (til 1946) |
| Beskæftigelse | Ministersekretær, jurist, forfatter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fortjenstmedaljen i guld, kommandør af Den Nationale Fortjensteorden, kommandør af Nordstjerneordenen, Storridder med stjerne af Den Islandske falkeorden, Kommandør af Finlands Hvide Roses Orden med flere |
| Information med symbolet | |
Helge Hjortdal (født 3. april 1927[1] i Thisted[2], død 28. maj 2017[1]) var en dansk jurist, der var direktør for Folketinget 1990-1994.
Hjortdal var student fra Birkerød Statsskole[3] og blev siden uddannet jurist. Han arbejdede fra 1954 til 1966[4] som ministersekretær for statsministrene H.C. Hansen, Viggo Kampmann og Jens Otto Krag. [2] Samtidig havde han titel af kontorchef i Statsministeriet.[5]
Efter ansættelsen i Statsministeriet kom han i 1966[5] til Folketinget som bureauchef, hvilket på det tidspunkt var Folketingets øverste administrative chef. Med oprettelsen af direktørposten i Folketinget i 1990 tiltrådte han som den første af slagsen og fortsatte her til sin pensionering i 1994.[1]
I 2000 udgav han erindringerne Tre røde konger - set fra sidelinjen om sin tid tæt på de tre statsministre.
Helge Hjortdal var kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen, var kommandør af Frankrigs Nationale Fortjenstorden, kommandør I af Finlands Hvide Roses Orden og modtog desuden Fortjenstmedaljen i guld.[6]
Han blev bisat fra Birkerød Kirke.[1]
Referencer
- 1 2 3 4 Nedergaard, Anna (29. maj 2017). "Dødsfald: Fhv. direktør for Folketinget Helge Hjortdal (90)". Altinget.dk. Hentet 10. februar 2025.
- 1 2 "Helge Hjortdal er død". www.bt.dk. 28. maj 2017. Hentet 10. februar 2025.
- ↑ "Skjold Birkerød Fodbold". Skjold Birkerød Fodbold. Hentet 10. februar 2025.
- ↑ "Arkivskaber: Statsministeriet, Helge Hjortdal, embedsarkiv". Rigsarkivet. Hentet 10. februar 2025.
- 1 2 "Folketingets diskrete rådgiver". Kristeligt Dagblad. 1. april 2012. Hentet 10. februar 2025.
- ↑ "Hof & Stat 2001" (PDF). Hentet 10. februar 2025.