Hornlygte

En hornlygte er en mindre lygte med matte halvgennemsigtige papirtynde sider af horn, beregnet til at holde i hånden eller have hængende. Som lyskilde anvendtes tællelys, som ikke giver ret meget lys fra sig.

Forfatterne Henrik Pontoppidan og Adam Oehlenschläger har begge beskrevet den i deres historier. [a] [b] Alternativet til en hornlygte var en glaslygte.

Tidligere kaldtes tællelys for fis, og deraf kommer udtrykket en fis i en hornlygte, der i dag anvendes som slang for noget, der er utilstrækkeligt.[3][4]

Noter

  1. Hornlygte omtales i Pontoppidan (1883) Landsbybilleder i afsnittet "En fiskerede"[1]
  2. Hornlygte omtales i Oehlenschläger (1813) Fortællinger i novellen "Reichmuth von Andocht"[2]

Referencer

  1. Pontoppidan, Henrik (1883). Landsbybilleder.
  2. Oehlenschläger, Adam (1813). Fortællinger. s. 1.
  3. Henning Bergenholtz (7 maj 2012). "En fis i en hornlygte". Aarhus Universitet.
  4. Klaus Knakkergaard (31 oktober 2007). "Hva' f..... er meningen med fisen i hornlygten?!". Fyens Stiftstidende.