Hotel Bretagne
| Hotel Bretagne | |
|---|---|
![]() Hotel Bretagne ved Hornbæk Sø i april 2007. | |
| Generelle informationer | |
| Sted | |
| Bygning opført | 1897 |
| Indviet | 1937 |
| Ejer(e) | Henrik Frederiksen |
| Forpagtere | Anne & Kasper Heebøll Harboe |
| Værelser | 20 værelser 3 suiter |
| Etager | 4 |
| Eksterne henvisninger | |
| www.hotelbretagne.dk | |
| CVR-nummer | 38049097 |
| Oversigtskort | |
![]() Hotel Bretagne Hotel Bretagne i Region Hovedstaden | |
Hotel Bretagne er et dansk hotel ved Hornbæk Sø i Hornbæk. Det genåbnede 1. april 2017. Det var lukket siden januar 2013.
Historie
Den 1.530 m2 store hvide bygning ved søbrinken af Hornbæk Sø blev opført i 1897 af doktor A.C.P. Reiersen, som benyttede stedet som privat klinik og sin private bopæl. I april 1905 overtog Einar Brünniche bygningen og indrettede "Dr. E. Brünniches Privatklinik" , hvor det blev muligt at blive indlagt ved længerevarende sygdom. Blandt patienterne var P.S. Krøyer og Holger Drachmann. Drachmann døde på klinikken i januar 1908.[1]
Hotel
På grund af et stigende antal feriegæster i området blev Brünniches Privatklinik i 1932 ombygget til kursted og i 1937 indviet som Hotel Bretagne med restaurant og over 20 værelser.
Indtil udgangen af januar 2013 blev der drevet hotel i bygningen, hvor ejeren Hotel- og Konferencegruppen Nordsjælland, valgte at lukke Hotel Bretagne.[2] I marts 2015 blev grunden og bygningen sat til salg for 17.000.000 kr. med 29 værelser i forskellige størrelser.[3]
I efteråret 2015 købte erhvervsmanden Henrik Frederiksen hotellet. Frederiksen ejede i forvejen Molskroen og flere andre restauranter på Djursland. Frederiksen gik hurtigt i gang med en stor renovering, hvor det meste indendørs blev ryddet, og haveanlægget ned til søen blev istandsat.[4] Den store renovering stod færdig i primo 2017, og forpagterparet Anne & Kasper Heebøll Harboe genåbnede Hotellet i april 2017.[5]
Referencer
- ↑ Høiby, Niels. "Træk af historie om Hornbæk egnen og grundejerforeningen Sandager" (PDF). Grundejerforeningen Sandager. Hentet 23. september 2016.
- ↑ Heggland, Nils-Ole (14. december 2012). "Krise lukker nordsjællandsk hotel fra 1897". business.dk. Hentet 23. september 2016.
- ↑ Lund, Lotte (7. april 2015). "Hotel Villa Strand og Hotel Bretagne til salg". Hornbæk Blog. Arkiveret fra originalen 24. september 2016. Hentet 23. september 2016.
- ↑ ""Man skal ikke gå og øve sig, men gøre tingene rigtigt"" (PDF). Business Nord. februar 2016. s. 20-21. Hentet 23. september 2016.
- ↑ Juul, Flemming (23. september 2016). "Hotel Bretagne genopstår i Hornbæk". takeoff.dk. Hentet 23. september 2016.
.jpg)
.svg.png)