Ignacy Potocki
| Ignacy Potocki | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 28. februar 1750 Radzyń Podlaski, Polen |
| Død | 30. august 1809 (59 år), 20. august 1809 (59 år) Wien, Østrig |
| Gravsted | Wilanów kirkegård |
| Far | Eustachy Potocki |
| Mor | Marianna Kątska |
| Søskende | Jan Nepomucen Eryk Potocki, Jerzy Michał Potocki, Stanisław Kostka Potocki |
| Ægtefælle | Elżbieta Lubomirska |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Collegium Nobilium i Warszawa |
| Medlem af | frimureri |
| Beskæftigelse | Pædagog, diplomat, embedsmand, forfatter, politiker |
| Fagområde | Offentlig forvaltning, politik, pædagogik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sankt Stanislaus-ordenen (1774), Den Hvide Ørns Orden (1778) |
| Information med symbolet | |
Roman Ignacy Franciszek Potocki (28. februar 1750 i Radzyń Podlaski – 30. august 1809 i Wien) var en polsk greve, politiker, forfatter og forlægger af adelsslægten Potocki.
Ignacy Potocki studerede teologi og retsvidenskab i Rom, før han i 1772 indtrådte i Komisja Edukacji Narodowej (Kommissionen for det nationale opdragelsesvæsen) i Polen-Litauen. Han sad i dette – verdens første undervisningsministerium – til 1791, hvorefter han hovedsageligt helligede sig udgivelse af lærebøger.
I 1778 modtog han den Hvide Ørns Orden.
Politisk støttede Potocki specielt i de senere år kong Stanislaus 2. August Poniatowski og tilhørte den reformorienterede side. Han støttede i 1794 Kościuszko Opstanden. Da denne var nedkæmpet blev Potocki fængslet af de russiske myndigheder, men løsladt igen i 1796. Han bosatte sig herefter i Galicien og helligede sig historiske studier.
Litteratur
- Pniowski Jan: Potocki Ignacy, Zaklad Narodowy Im. Ossolińskich, Wroclaw 1983 (= Polski slownik biograficzny, Bd.27) ISBN 83-04-01685-0
- Emanuel Rostworowski: Potocki Ignacy – Przer¸ebski Mikolaj, Zaklad Narodowy Im. Ossolińskich, Wroclaw 1985 (= Polski slownik biograficzny, Bd.28) ISBN 83-04-02033-5
- Artikel (Webside ikke længere tilgængelig) i Constantin von Wurzbach: Biographisches Lexikon des Kaiserthums Oesterreich, Bd. 23, Wien 1872. S. 159-160
.jpg)