Jakob Henningsen
| Jakob Henningsen | |
|---|---|
| Danmarks ambassadør i Polen | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 1. september 2024 | |
| Foregående | Ole Toft |
| Danmarks ambassadør i Rusland | |
| Embedsperiode 1. september 2022 – 30. august 2024 | |
| Foregående | Carsten Søndergaard |
| Efterfulgt af | Jesper Vahr |
| Personlige detaljer | |
| Født | 26. november 1971 (53 år) |
| Fulde navn | Jakob Henningsen |
| Beskæftigelse | Ambassadør |
Jakob Henningsen (født 26. november 1971 i Viborg)[1] er en dansk diplomat som siden 1. september 2024 har været Danmarks ambassadør i Polen.[2] Han har tidligere været Danmarks ambassadør i Rusland og været kontorchef i både Udenrigsministeriet og Statsministeriet.[3]
Jakob Henningsen er født i Viborg i 1971. Han blev MA i internationale politiske relationer fra University of Warwick i England i 1994 og kandidat i statskundskab (cand.scient.pol.) fra Aarhus Universitet i 1997. Han var ambassadesekretær på Danmarks ambassade i Tanzania 2001-2004 og blev så områdeansvarlig på Sikkerhedspolitisk Kontor i Udenrigsministeriet 2004-2007. Han gjorde igen tjeneste udenfor Danmark fra 2007-2015. Først som souschef på den danske ambassade i Canada til 2011 og derefter som souschef ved den danske Nato-delegation i Bruxelles.[3]
I 2015 blev Jakob Henningsen kontorchef i sikkerhedspolitisk kontor i Udenrigsministeriet, og fra 2015 til 2021 var han kontorchef i Statsministeriet hvor han stod for områderne national sikkerhed og udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han var associeret partner i konsultentvirksomheden Navigate Public Affairs 2021-2022 før han 1. september 2022 tiltrådte som Danmarks ambassadør til Rusland på den danske ambassade i Moskva.[3] Han afløste den tidligere danske ambassadør Carsten Søndergaard.[4]
Jakob Henningsen er ridder af Dannebrog.[1]
Referencer
- 1 2 "Jakob Henningsen", Altinget.dk, hentet 1. marts 2024
- ↑ https://polennu.dk/danmarks-ambassadoer-taget-i-ed-hos-praesidenten/
- 1 2 3 Laura Ellemann-Jensen (6. marts 2022), "Sikkerhedspolitisk sværvægter ny ambassadør i Rusland", Mandag Morgen
- ↑ Laura Bejder Jensen (1. marts 2022), "Danmark udnævner ny ambassadør i Rusland", Altinget.dk