Jean-Bédel Bokassa

Jean-Bédel Bokassa
Personlig information
Kæle/øgenavn	ogre of berengo
Født	22. februar 1921 Bobangui, Centralafrikanske Republik
Død	3. november 1996 (75 år) Bangui, Centralafrikanske Republik
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Berengos palads
Politisk parti	Mouvement pour l’évolution sociale de l’Afrique noire
Ægtefæller	Nguyễn Thị Huệ (fra 1950'erne), Astrid Elisabeth Van Erpe (1962-1967), Marie-Joëlle Aziza-Eboulia (fra 1970), Alda Adriano Geday (fra 1974), Gabriella Drimbo (fra 1975), Marie-Jeanne Nouganga, Annette Van Helst, Marguerite Green Boyanga, Éliane Mayanga, Marie-Reine Hassen (fra 1976), Catherine Denguiadé (fra 1964)
Børn	Martine Bokassa, Jean Le Grand Bokassa, Marie Madeleine Bokassa, Charlemagne Bokassa, Saint-Cyr Bokassa, Kiki Bokassa, Georges Bokassa, Jean-Bédel Georges Bokassa, Jean-Serge Bokassa
Familie	Jean-Barthélémy Bokassa (barnesøn)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Officer, kriminel, statsoverhoved, politiker
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storkors af Æreslegionen, Ridder af Æreslegionen, Elfenbenskysten Nationalorden, Tchads Nationale Orden, Storkors af Wissam El Alaouite-ordenen med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jean-Bédel Bokassa (22. februar 1921 – 3. november 1996) var præsident og senere kejser af den Centralafrikanske Republik fra 1966-79.

Bokassa arbejdede i mange år som militærofficier i den franske hær. Han havde en slem opvækst hvor han mistede begge sine forældre som 6-årig. Han styrtede sin fætter, David Dacko, i 1966 der var blevet præsident af den Centralafrikanske republik efter landet blev selvstændigt i 1960. I 1976 udnævnte han sig selv som "Kejser Bokassa 1. af Centralafrika". Kroningsceremonien kostede landets BNP.^[1][2] I 1979 blev han selv styrtet af Dacko og franske tropper, hvorefter imperiet gik i opløsning og demokratiet vendte tilbage. Bokassa gik i eksil i Elfenbenskysten og Frankrig. Han vendte tilbage til landet i 1986 og blev stillet for retten for forræderi og mord. Året efter blev han frikendt for anklager om kannibalisme, men blev fundet skyldig i drab på skolebørn og andre forbrydelser begået i sin tid som kejser. Dødsdommen han fik blev senere omdannet til livstid i isolation, men han blev løsladt i 1993. Bokassa levede derefter et hemmeligt privatliv i Bangui, indtil han døde af et hjerteanfald den 3. november 1996.^[3]