Jem & fix
| jem & fix | |
|---|---|
jem & fix i Hadsund. | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktieselskab |
| Branche | Byggemarked |
| Grundlagt | 1986 |
| Åbnet | 1988 |
| Hovedsæde | Vejle, Danmark |
Antal salgssteder | 127 (Danmark) - 66 (Sverige) - 14 (Norge) |
Virksom i | Norge, Sverige, Danmark |
| Nøglepersoner | Claus Petersen (Adm. direktør) |
| Produkt | Byggemarked |
| Slogan | Høflig selvbetjening |
| Regnskab | |
| Omsætning | 2.354.117.000 (2017) |
| Resultat | 126.445.000 (2017) |
| Egenkapital | 696.542 (2017) |
| Organisation | |
Antal ansatte | Over 2300 |
| Moderselskab | Harald Nyborg |
| Eksterne henvisninger | |
| www.jemogfix.dk | |
| CVR-nummer | 10360641 |
| OpenCorporates | dk/10360641 |
| Information med symbolet | |
jem & fix A/S er en dansk kæde af lavprisbyggemarkeder med butikker i Danmark, Sverige og Norge. Kæden beskæftiger over 2300 ansatte og den administrerende direktør hedder Claus Petersen.
Kædens hovedkontor er placeret i Vejle, mens det svenske kontor ligger i Landskrona. I Norge ligger kontoret i Lysaker (no).
jem & fix åbnede sin første butik i Fredericia i 1988, og konceptet er inspireret af discountbutikkerne i dagligvarebranchen: Central indkøbsstyring, ingen fordyrende service, effektiv udnyttelse af butiksarealet og relativt få varenumre i sortimentet.
jem & fix har pr. 1. juni 2025 139 butikker i Danmark, 75 i Sverige og 20 i Norge. Butikkerne er indrettet sådan, at alle butikker benytter samme opbygning, så det er nemmere for kunderne at finde rundt.[1] Kæden ejes af ejerkredsen bag Harald Nyborg.
jem & fix blev i 2019 af Pricerunner kåret til Danmarks billigste byggemarked for 7. år i træk.[2] Som følge af Corona holdt Pricerunner pause med kåringen i årene 2020-2023. Igen i 2024 blev jem & fix kåret som vinder af prisen[3].