Jernbanedirektoratet
| Jernbanedirektoratet | |
|---|---|
| Overblik | |
| Type | Direktorat |
| Oprettet | 5. februar 2016 |
| Ressortministerium | Samferdselsdepartementet |
| Ledelse | |
| Leder | Elisabeth Enger |
| Eksterne henvisninger | |
| jernbanedirektoratet.no | |
Jernbanedirektoratet er et norsk statsligt direktorat, der står for strategisk udvikling af togtilbud, fremtidige transportbehov og koordinering af togtransport med andre transportformer. Det har desuden ansvaret for udbud af persontogstrafik.[1] Direktoratet er underlagt Samferdselsdepartementet og har Elisabeth Enger som direktør.
Etableringen af Jernbanedirektoratet blev vedtaget i det norske statsråd 5. februar 2016 med praktisk virkning fra 1. januar 2017.[2] Etableringen af direktoratet er en del af Regeringen Solbergs jernbanereform.[3]
Direktoratet er inddelt i fem afdelinger: Markedsafdelingen, Jernbanestrategiafdelingen, Afdeling for persontrafikaftaler, Afdeling for infrastrukturaftaler og Organisationsafdelingen.[4] Direktoratet har også ansvaret for Norsk Jernbanemuseum og Norsk jernbaneskole.[5]
Noter
- ↑ Instruks for Jernbanedirektoratet
- ↑ Statsråd 5.2.2016
- ↑ "Jernbanereformen". Arkiveret fra originalen 11. august 2016. Hentet 4. januar 2017.
- ↑ Organisationsdiagram for Jernbanedirektoratet
- ↑ Aktørerne i sektoren Arkiveret 30. december 2016 hos Wayback Machine, Jernbanedirektoratet.