Jess G. Berthelsen
| Jess G. Berthelsen | |
|---|---|
| Født | Jess Gustav Rasmus Berthelsen 5. maj 1958 (67 år) |
| Ægtefælle | Olga P. Berthelsen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fagforeningsperson |
| Information med symbolet | |
Jess Gustav Rasmus Berthelsen (født 5. maj 1958 i Sisimiut)[1] er en grønlandsk fagforeningsmand.
Jess G: Berthelsen blev født i Sisimiut som det mellemste af ti børn af købmand Hanninnguaq Berthelsen og hans kone Tabitha Olsen (død 1986).[1][2] Han blev uddannet som maskinarbejder i Aarhus. Derefter vendte han tilbage til sin hjemby Sisimiut,[3] hvor han engagerede sig i den lokale afdeling af fagforbundet SIK, som han var formand for i flere år. I 1988 blev han medlem af SIK's hovedbestyrelse.[2] I 1989 flyttede han til Nuuk.[3] Da fagforeningsformanden Kristian "Pablo" Poulsen (de) blev suspenderet i 1990 på grund af en økonomisk skandale, overtog Jess G. Berthelsen posten som fagforeningsformand.[4] I sine første år lykkedes det ham at sikre, at overenskomstforhandlingerne blev ført på grønlandsk. I 1993 blev der indført ligeløn for grønlandske og udenlandske arbejdere.[3] I 1999 grundlagde han den grønlandske pensionskasse SISA.[2]
Han er også formand for bestyrelsen for Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq og næstformand for bestyrelsen for Nuuk City Development samt medlem af flere arbejdsmarkeds- og erhvervsråd og -kommissioner.[5][1]
Jess G. Berthelsen har siden 18. juli 2004 været gift med politikeren Olga P. Berthelsen (født 1962),[1][6] med hvem han har fem børn.[3]
Der blev udgivet en biografi om Jess G. Berthelsen i 2021 i anledning af hans 30-års jubilæum som forbundsformand.[7]
Jess G. Berthelsen har en nær tilknytning til Siumut,[6] men havde ikke deltaget i valg før han stillede op parlamentsvalget i Grønland 2025 for partiet.[8] Ved valget opnåede han 154 stemmer og blev 2. stedfortræder for Siumut.[9]
Referencer
- 1 2 3 4 "Jess G Berthelsen", Kraks Blå Bog 2022/23
- 1 2 3 "Jess G. bliver 50", Sermitsiaq.AG, 5. maj 2008
- 1 2 3 4 Anne Meisner Synnestvedt; Marie Kûitse Kristensen (22. september 2020), Fra maskinarbejder til formand: Jeg kæmpede for det grønlandske sprog, Kalaallit Nunaata Radioa
- ↑ "SIK-formand ekskluderet", Atuagagdliutit, s. 5, 28. september 1990
- ↑ Jess Berthelsen som medlem af Fiskerikommissionen, Naalakkersuisut, arkiveret fra originalen 2021-10-19
- 1 2 Kim Brejnholt Hansen (5. maj 2008), Jess G fylder 50, Kalaallit Nunaata Radioa
- ↑ Kassaaluk Kristensen (6. september 2021), "Bog om SIK-formand udgivet", Sermitsiaq.AG
- ↑ Mads Pedersen (26. februar 2025), SIK-formand stiller op til Inatsisartut: Vil sætte gang i Kuannersuit, Kalaallit Nunaata Radioa
- ↑ "Valg i Grønland", Valg.gl
Litteratur
- Nukaaraq Eugenius (2021), Jess Gustav