Jette Søndergaard
| Jette Søndergaard | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Løgumkloster, Danmark |
| Nationalitet | Kongeriget Danmark |
| Beskæftigelse | Skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Nomineringer | Robert for årets kvindelige hovedrolle (2019) Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle (2019, 2022) |
| Information med symbolet | |
Jette Søndergaard (født i Løgumkloster) er en dansk skuespiller, der er mest kendt for sine roller i René Frelle Petersen-filmene Onkel (2019), Resten af livet (2022) og Hjem kære hjem (2025).
Karriere
Søndergaard flyttede efter sin gymnasietid på Tønder Gymnasium[1] til København, hvor hun blev optaget på dyrlægestudiet. Efter endt studie arbejdede hun som dyrlæge i et par år, inden hun efter nogle år sideløbende tog workshops og kurser omkring skuespil i både Danmark og USA for at videreudvikle sin skuespillerkarriere.
Her fik hun debut i filmen Hundeliv (2016) af Frelle Petersen, hvor hun spillede en mindre rolle. Efter filmen fik Petersen en idé til en historie, der skulle filmatiseres på Søndergaards onkels gård i Tønder.[1] Petersen skrev derfor også rollen specifikt til Søndergaard og hendes onkel, hvilket resulterede i endnu et samarbejde mellem parterne, der blev til filmen Onkel (2019), hvor Søndergaard havde sin første hovedrolle.[2][3]
Dette samarbejde fortsatte i de efterfølgende to film af Petersen Resten af livet (2022) og Hjem kære hjem (2025), hvoraf førstnævnte film vandt Bodilprisen for bedste danske film ved Bodiluddelingen 2023.[4][5]
Søndergaard er blevet nomineret til Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for både Onkel og Resten af livet. Kendetegnende for samarbejdet mellem Petersen og Søndergaard, der begge er opvokset i Sønderjylland, er skildringen af og fokusset på sønderjysk kultur og sprog, som har afspejlet sig i alle filmene.[6]
Filmografi
| År | Titel | Rolle |
|---|---|---|
| 2016 | Hundeliv | Maria |
| 2019 | Onkel | Kris |
| 2022 | Resten af livet | Line |
| 2025 | Hjem kære hjem | Sofie |
| År | Titel | Rolle |
|---|---|---|
| 2023 | Agent | Rikke Thornkvist |
| 2023 | Carmen Curlers | Ellen |
Referencer
- 1 2 "Skuespiller Jette Søndergaard: "Vi sønderjyder ved godt, hvem vi er"". Grænseforeningen. 4. august 2022. Hentet 24. april 2024.
- ↑ "Sønderjysk sensation vinder prestigefyldt filmpris: 'Vi tog en chance, og det betalte sig'". DR. 29. februar 2020. Hentet 9. april 2025.
- ↑ "Optagelserne til afslutningen på sønderjysk trilogi er gået i gang". Grænseforeningen. 6. juli 2022. Hentet 24. april 2024.
- ↑ "'Resten af livet': Man bliver dybt påvirket af opfølgeren til 'Onkel'". Soundvenue. 6. juli 2022. Hentet 9. april 2025.
- ↑ "Frelle Petersens hjerteskærende film om hjemmeplejen er et portræt af omsorg". Vielskerserier.dk. 13. februar 2025. Hentet 24. april 2024.
- ↑ "Hun er blevet Sønderjyllands nye filmansigt: »Det har været specielt at opleve, at folk virkelig tror, jeg er hende«". Soundvenue. 7. juli 2022. Hentet 9. april 2025.
Eksterne henvisninger
- Jette Søndergaard på Internet Movie Database (engelsk)
- Jette Søndergaard på Filmdatabasen
- Jette Søndergaard på danskefilm.dk
- Jette Søndergaard på Scope
- Jette Søndergaard på The Movie Database (engelsk)
| Artiklen om skuespilleren Jette Søndergaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |