Johannes W. Jacobsen

Johannes W. Jacobsen
41. biskop over Viborg Stift
Embedsperiode
1968  1985
ForegåendeChristian Baun
Efterfulgt afGeorg S. Geil
Personlige detaljer
Født5. september 1915
København
Død10. februar 2003 (87 år)
GravstedGarnisons Kirkegård
55°41′42″N 12°35′2″Ø / 55.69500°N 12.58389°Ø / 55.69500; 12.58389 (Garnisons Kirkegård)
Fulde navnJohannes William Jacobsen
Ægtefælle(r)Grethe Jacobsen (f. Palmelund)
BeskæftigelseBiskop, forstander
ReligionLutheranisme

Johannes William Jacobsen (5. september 1915 i København10. februar 2003) var en dansk cand.theol. og den 41. biskop over Viborg Stift fra 1968 til sin pensionering i 1985.

Karriere

I 1934 blev Jacobsen student fra Østersøgades Gymnasium, og han blev færdiguddannet cand.theol. i 1940 fra Københavns Universitet.

Præst og forstander

Efter afslutningen af teologistudiet var Johannes W. Jacobsen hjælpepræst i Esajas KirkeØsterbro fra 1941 til 1947. I 1947 fik han for første gang ansvaret for sit eget sogn, da han blev sognepræst for Bindslev Sogn og Mosbjerg Sogn i Vendsyssel. Her var han i 14 år.

I 1961 rykkede Jacobsen til Peter Bangs VejFrederiksberg, da han blev forstander for Diakonissestiftelsen. Denne stilling havde han indtil 1968.

Biskop

Bispegården i Viborg, der var Jacobsen bopæl og arbejdsplads fra 1968 til 1985.
Foto: Lars Schmidt

Da Christian Baun skulle afløses som biskop over Viborg Stift i 1968 opstillede Johannes W. Jacobsen til bispevalget. Han vandt valget og kunne indsættes som den 41. biskop, og kunne efterfølgende flytte ind i Bispegården i Viborg.

Som 70-årig gik Jacobsen på pension i 1985 og blev afløst af Georg S. Geil som biskop. Ved sin død var han Kommandør af Dannebrog.

Tillidshverv

  • Medlem af Almindeligt dansk Præstekonvent (1957)
  • Bestyrelsesmedlem i Nyborgmøderne (1960)
  • Bestyrelsesmedlem i Nørre Nissum Seminarium (1969)
  • Bestyrelsesmedlem i Familiehøjskolen Skærgården
  • Bestyrelsesmedlem i Hardsyssel Ungdomsskole.
  • Bestyrelsesmedlem i Møltrup Optagelseshjem i Vildbjerg
  • Medlem af repræsentantskabet i Kristeligt Dagblad
  • Medlem af Den kirkelige Strukturkommission (1964)
  • Formand for Folkekirkens Drenge- og Pigekor (1969)
  • Bestyrelsesmedlem i Jysk Nervesanatorium (1969)
  • Medlem af Kirkeministeriets liturgiske Kommission
  • Præsident for Dansk Kirke i Udlandet

Bibliografi

  • For livets skyld (1979)
  • Sorg er til glæde vendt (1985)
  • Prædikener fra i går til i morgen (1995)

Privat

Johannes W. Jacobsen var gift med Grethe Jacobsen (født Palmelund) (1915-200?)

Han og hustruen er begravet på Garnisons Kirkegård i København.

Kilder og eksterne henvisninger