John Strandrud
| John Strandrud | |
|---|---|
![]() John Strandrud i Short Sandringham "Kvitbjørn" (Ukendt fotograf 1946-1947 / Norsk Teknisk Museum) | |
| Personlig information | |
| Født | 23. oktober 1901 |
| Død | 18. januar 1982 (80 år) Snarøya, Norge |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Pilot |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kongens fortjenstmedalje i guld (1963) |
| Information med symbolet | |
John Strandrud (født 23. oktober 1901, død 18. januar 1982 på Snarøya) var en norsk pilot og luftfartspionér.[1]
I 1932 fløj Strandrud et brugt Junkers F13-fly i Narvik og i Finnmark for selskabet Nord-Norges Aero A/S stiftet af flypioneren Gidsken Jakobsen.[2]
Strandrud var en af piloterne som etablerede Widerøes flyveselskap i 1934 sammen med grundlæggeren, Viggo Widerøe, hans bror, Arild, Helge Skappel, Halvor Bjørnebye og Leiv Brun. Han var pilot i Widerøe til 1937.[3] Han blev da beskæftiget i Det Norske Luftfartsselskap (DNL) som andenpilot på Junkers Ju 52 1. juni 1937, men allerede 1. august blev han kaptajn. Han fløj også natpostruden til Göteborg og København.[4] Under anden verdenskrig kom han i 1941, efter en rejse som varede over 3 måneder,[5] til Toronto, hvor han var var instruktør i Little Norway i kort tid.[4][5] Han blev så sendt til RAF-basen RAF Leuchars i Skotland og tilknyttet Stockholmsruten, fra årsskiftet 1943/44 som chefpilot.[5][6][7] Han blev i 1944 tildelt Order of the British Empire for sin indsats på Stockholmsruten.[kilde mangler]
Strandrud blev igen beskæftiget i DNL da det begyndte med flyvninger efter krigen. Han fløj Short Sandringham i den flyvende hurtigrute mellem Fornebu og Tromsø. Han var kaptajn ved Bukken Bruse-ulykken hvor flyet Bukken Bruse forulykkede på ruten under landing i dårligt vejr i Hommelvik ved Trondheim i 1948 med 19 omkomne til følge.[8]
Senere blev Strandrud luftfartsinspektør i SAS.[7] Som luftfartinspektør havde han blandt andet ansvar for indenrigstrafikken i Norge.

Foto: Stig Rune Pedersen, 2016
John Strandrud blev i 1963 tildelt Kongens fortjenstmedalje i guld for sin indsats for flyvning i Norge.[4][7] John Strandruds vei i Fornebu i Bærum kommune vest for Oslo centrum blev i 2008 opkaldt efter John Strandrud.[9]
Referencer
- ↑ "Nekrolog", Aftenposten, s. 19, 23. januar 1982,
Med ham er en av pionérene i norsk trafikkflyvning borte.
{{citation}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ↑ "Gidsken Jakobsen", Norsk biografisk leksikon, 28. september 2014, hentet 16. januar 2020 – via Store norske leksikon
- ↑ Viggo Widerøe og Helge Skappel: Pionertid, Oslo 1945, Gyldendal
- 1 2 3 "Kongens gull til en av våre pionér-flyvere", Aftenposten, s. 12, 13. juni 1963
{{citation}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - 1 2 3 Frihagen, Anders. To rapporter fra 1940-42: 1. Fra Nybergsund til Åndalsnes, april 1940. 2. Tromsø - Stockholm - London, 1940-42. [Oslo]: Eget Forlag. s. 107.
- ↑ Henriksen, Vera (1927-). Luftforsvarets historie: (juni 1940 - mai 1945). Oslo: Aschehoug. s. 339. ISBN 8203220703.
- 1 2 3 "Nekrolog", Aftenposten, s. 19, 23. januar 1982
- ↑ "70 år siden «Bukken Bruse» styrtet: Filosof reddet livet fordi han røykte", abcnyheter.no, 3. oktober 2018, hentet 16. januar 2020
- ↑ "John Strandruds vei", Budstikkas store Asker og Bærum-leksikon, Norsk lokalhistorisk institutt – via lokalhistoriewiki.no
