Christoffer Valdemarsøn
| Christoffer Valdemarsøn | |
|---|---|
.JPG)
| |
| Personlig information | |
| Født | 1341  Tikøb, Danmark |
| Død | 11. juni 1363 København, Danmark |
| Gravsted | Roskilde Domkirke |
| Far | Valdemar Atterdag |
| Mor | Helvig af Slesvig |
| Søskende | Margrete 1., Ingeborg af Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Aristokrat |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christoffer Valdemarsøn (1341 – 11. juni 1363), hertug af Lolland, var søn af kong Valdemar Atterdag og hans hustru, Dronning Helvig. Christoffer blev udnævnt til hertug i 1359 og blev også udpeget som kongens efterfølger.
Han nævnes første gang i 1354–55, og i 1358 blev han sendt til Nyborg af sin far for at forhandle med repræsentanter for de oprørske jyder. Han blev involveret i regeringens beslutninger og blev udnævnt til hertug af Lolland. Han kaldte sig også selv for de danskes og slavernes sande arving.
Christoffer deltog aktivt i krigen for generobringen af Skåne, som hans far havde indledt. Christoffer blev såret under Slaget ved Helsingborg i 1362. De tyske krøniker er uklare om, hvilket våben der forårsagede prinsens dødelige sår, men ifølge den svenske Henrik Smiths krønike fra begyndelsen af 1500-tallet blev Christoffer ramt af en sten under kamp til søs. Ifølge Nordisk familjebok blev Christoffer ramt i hovedet af en sten og led efterfølgende af en sindssygdom.[1]
Christoffer døde af en sygdom året efter i København.[2] Selvom hans død ofte tilskrives krigsskaderne, er det ukendt, i hvor høj grad skaderne faktisk bidrog til sygdommen.
I stedet for at blive begravet i Sorø Klosterkirke sammen med sin far og mor, blev han begravet i Roskilde Domkirke sammen med sin søster Margrete, den senere dronning af Danmark.
Hans gravmæle blev oprindeligt bestilt i Centraleuropa og viser en alabastfigur af en ung ridder i fuld rustning, dekoreret med ædelstene og omgivet af våbenskjolde fra Danmark, Halland og Lolland. Graven er tom, da prinsen formodentlig er begravet under kirkegulvet.
Det alabastgravmæle, man ser i dag, blev restaureret i 1879 af billedhuggeren Vilhelm Bissen ud fra fragmenterede rester, efter at det var blevet ødelagt under Reformationen.[3]
Referencer
- ↑ "1453–1454 (Nordisk familjebok / Uggleupplagan. 14. Kikarsigte – Kroman)". Runeberg.org. 2013-06-15. Hentet 2013-09-08.
- ↑ "Christoffer". Denstoredanske.dk. 2011-07-17. Hentet 2013-09-08.
{{cite web}}: Teksten "Gyldendal – Den Store Danske" ignoreret (hjælp) - ↑ "Christoffer Valdemarssøn". roskildehistorie.dk.
- Litteratur
- Ellen Jørgensen: Valdemar Atterdag. Udvalg af kilder. København 1911.
- Gottfrid Carlsson (1945). Medeltidens nordiska unionstanke. Stockholm: Gebers. s. 33-34.
- Nordisk familjebok (1911), band 14, s. 1453–1454 (länk)