Just Jerndorff (maler)

Der er flere personer med dette navn, se Just Jerndorff (xylograf).
Just Jerndorff
Udsigt fra Munkevang over Frederiksborg ved solnedgang, 1836
Statens Museum for Kunst
Personlig information
Født30. december 1806 Rediger på Wikidata
Død27. oktober 1847 (40 år) Rediger på Wikidata
FarKlokker Peder Lund Jerndorff
MorCatharine Cæcilie Holm
ÆgtefælleNancy Caroline Jones
Børn  Xylograf Just Jerndorff
  Maler August Jerndorff
Uddannelse og virke
Elev af  Modelskolen i København 1830
  Konservator Jens Peter Møller
BeskæftigelseRestaurator og hofmaler hos storhertugen af Oldenburg fra 1844.[1]
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Just Ulrik Jerndorff (født 30. december 1806 i København, død 27. oktober 1847 i Oldenborg) var en dansk landskabsmaler.

Jerndorff var søn af klokker ved Holmens Kirke Peter Jerndorff og Cathrine Cecilie født Holm. Samtidig med at han gennemgik malerlæren og blev svend, gik han også på Kunstakademiet, hvor han blev elev af Modelskolen 1830. Han lagde sig både efter portræt- og landskabsmaleri og søgte tillige uddannelse hos malerisamlingens konservator, Jens Peter Møller, i den kunst at restaurere malerier.

Skønt han havde vundet en pengepræmie som landskabsmaler og havde udstillet flere landskaber, var det dog for at søge uddannelse i restaureringsfaget, at han i 1837 fik to års understøttelse af Fonden ad usus publicos. Han tilbragte tre rejseår i udlandet og vendte 1840 tilbage til København, hvor han aflagde prøve på sin færdighed i at restaurere malerier.

Inden han nåede at få fast ansættelse her, kom han september samme år i tjeneste hos storhertugen af Oldenburg[1] og levede siden der. Ved nytår 1841 giftede han sig med Nancy Caroline Jones, i 1844 blev han oldenborgsk hofmaler og levede et virksomt kunstnerliv, da allerede 1847 en tærende sygdom angreb ham, så han afgik ved døden 27. oktober. Samme år vendte hans enke tilbage til København med sønnen, den senere maler August Jerndorff.[1]

Billeder

Referencer

Eksterne henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 8. bind, side 453, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.