Karen Zahle

Karen Zahle (født 1931, død 2025[1]) var en dansk arkitekt.[2]

Zahle var datter af museumsdirektør Erik Zahle og kunsthistoriker og forfatter Grete Zahle[1] Hun søgte ind på Kunstakademiets Arkitektskole i 1952, og dimitterede i 1959.[2] I 1964 blev hun ansat på Arkitektskolen, og fra 1980 til 2001 var hun leder for Laboratoriet for Boligbyggeri.[1]

Karen Zahle boede i mere end 50 år i Kunstnerboligen i Gothersgade overfor Botanisk Have. [3]Hun har skrevet en række bøger, bl.a. "Københavns rådhussal" (1980), og var medarbejder på Den Store Danske Encyklopædi 1994–2001.[1] Den sidste bog fra Karen Zahle kom 2021 og var en selvbiografi: Udelukket og indelukket - arkitekten Karen Zahle. [4] I bogen findes en komplet værkoversigt og et cv. Efter at have været ansat i Boligministeriet kom hun til Anne Marie Rubins tegnestue. Hun beskriver Anne Marie som et forbillede og som "en begavet kvinde med ben i næsen, som blandt andet var engageret i kvindesager både i og uden for arkitektfaget" [2]

I 1976 - året efter FN's internationale kvindeår 1975 - bestilte Kulturministeriet en udstilling, der kom til at turnere i fransktalende lande. Den kom til at hedde: La Femme Danoise og startede i Det danske Hus i Paris 1976. Kirsten Justesen[5], Eva Bendixen og Nynne Koch, grundlæggeren af Kvinfo, var også med til at lave udstilingen sammen med Karen Zahle.

Karen Zahle blev tildelt Akademiraadets Jubilæumsmedalje i 2004, og var æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster.[1]

Referencer

  • "Karen Zahle, Lektor, arkitekt". KVINFOs Ekspertdatabase. Arkiveret fra originalen 18. august 2022.

Noter

  1. 1 2 3 4 5 Tidl. præsident for Akademiraadet, arkitekt Karen Zahle er død (93), hentet 30. marts 2025
  2. 1 2 3 Portræt: Karen Zahle tåler ikke, når tingene bliver for firkantede, hentet 30. marts 2025
  3. Dansk Arkitekturcenters hjemmeside
  4. Udelukket og Indelukket - Arkitekten Kaen Zahle. Forlaget Bogværket 2021
  5. La Femme Danoise i Det danske Hus i Paris 1976.