Karl Johan Mortensen
| Karl Johan Mortensen | |
|---|---|
| Folketingsmedlem | |
| Embedsperiode 13. februar 1969 – 4. april 1978 | |
| Foregående | Victor Gram |
| Efterfulgt af | Lissa Mathiasen |
| Valgkreds | Vejle Amtskreds |
| Borgmester i Vejle Kommune | |
| Embedsperiode 1. januar 1978 – 31. december 1993 | |
| Foregående | Christian Christiansen (A) |
| Efterfulgt af | Flemming Christensen (SF) |
| Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
| Embedsperiode 18. december 1973 – 24. januar 1974 | |
| Efterfulgt af | Kristian Albertsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 23. marts 1927 Hampen, Danmark |
| Død | 14. maj 1997 (70 år) |
| Nationalitet | Dansk |
| Politisk parti | Socialdemokratiet |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Karl Johan Mortensen (født 23. marts 1927 i Hampen, død 14. maj 1997[1]) var en dansk politiker og borgmester i Vejle 1978-1993.
Han indtrådte som medlem af Folketinget i 1969 efter Victor Grams død og blev siden genvalgt indtil han i 1978 udtrådte efter at være blevet borgmester. Fra 1971-1977 var han som sekretær for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han var formand for Folketingets Erhvervsudvalg 1971-1973 og 1975-1978,[2] for statens jordbrugsudvalg 1976-1978 og for Danmarks Biblioteksforening 1978-1986.
I december 1973 blev han af Folketinget valgt til Europa-Parlamentet, men trådte allerede tilbage i januar 1974.[3]
Mortensen var kredsformand for Socialdemokratiet i Vejlekredsen 1963-68, medlem af Hornstrup Sogneråd 1962-1965, af Hover Sogneråd 1966-1970[2] og af Vejle Byråd fra 1974.
Han var kontorassistent på Vejle og Omegns Svineslagteri 1950, bogholder 1957 og lønningschef 1968-1970 samme sted.
Begravet på Søndre Kirkegård i Vejle.[4]
Referencer
- ↑ "Karl Johan Mortensen". Gravsted.dk. Hentet 15. januar 2025.
- 1 2 Karl Johan Mortensen (S), Folketinget, 31. maj 2022
- ↑ Folketingsårbog 1973-74, s. 607-608
- ↑ Karl Johan Mortensen - VejleWiki