Karl Vennberg

Karl Vennberg
Personlig information
Født11. april 1910 Rediger på Wikidata
Blädinge församling, Sverige Rediger på Wikidata
Død12. maj 1995 (85 år) Rediger på Wikidata
Spånga-Kista församling, Sverige Rediger på Wikidata
NationalitetSverige Svensk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLunds Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afSamfundet De Nio (1962-1995) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, oversætter, forfatter, litteraturkritiker, digter, kritiker Rediger på Wikidata
Kendte værkerHalmfackla[1], Sju ord på tunnelbanan[2], Tideräkning[3] Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserCarl Emil Englund-priset (1979),
Sveriges Radios lyrikpris (1977),
De Nios Stora Pris (1957),
Gerard Bonniers lyrikpris (1979),
Kellgrenpriset (1979) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Gunnar Vennberg (født 11. april 1910, død 12. maj 1995[4]) var en svensk digter, forfatter og oversætter.

Liv og karriere

Vennberg var søn af en landmand og studerede ved Lunds Universitet. Han arbejdede som først lærer på en folkehøjskole i Stockholm og hans første digtsamling blev udgivet i 1937. Sammen med Erik Lindegren blev Karl Vennberg den mest fremtrædende repræsentant for den svenske litterære bevægelse fyrtiotalisme i 1940'erne.[5][6][7]

I løbet af sin karriere udgav han 20 digtsamlinger og hans samfundskritik havde en vigtig indflydelse på svensk litteratur. Vennberg blev også kendt for at oversætte værker af Franz Kafka til svensk, herunder Processen (1945). Han oversatte desuden værker af T.S. Eliot og Thomas Mann.[8][9]

Vennberg modtog flere priser, herunder Bellmanprisen i 1960 og Nordisk Råds Litteraturpris i 1972.[10][11] Han var fra 1962 medlem af Samfundet De Nio og blev æresdoktor ved Stockholms Universitet i 1980.[4]

Karl Vennberg døde 85 år gammel den 12. maj 1995.[8]

Referencer