Knud Valdemarsen
| Knud Valdemarsen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1205, 1211  |
| Død | 5. oktober 1260 |
| Gravsted | Sankt Bendts Kirke |
| Far | Valdemar Sejr |
| Mor | Helena Guttormsdatter |
| Søskende | Christoffer 1., Abel af Danmark, Erik Plovpenning, Ingeborg af Kalundborg, Sofia af Danmark, Valdemar den Unge, Niels af Halland |
| Ægtefælle | Hedevig Svantepolksdatter |
| Børn | Duke Erik Knudsen, knight, hertig til Sønder Halland, High Seneschal of Denmark[1], Erik Knudsen af Sønderhalland, Svantepolk av Viby |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Aristokrat |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Knud Valdemarsen (født ca. 1205, død 5. oktober 1260) var en dansk hertug.[2] Knud Valdemarsen var illegitim søn af kong Valdemar 2. Sejr og dennes svenske frille Helena Guttormsdatter, der var enke efter Esbern Snare.
Valdemar Sejr skænkede Knud flere besiddelser i Sverige[kilde mangler], og i 1219 gjorde Valdemar Sejr Knud til hertug af Estland og overlod ham flere godser i Harrien. Knud opholdt sig Estland i hvert fald i årene 1222-23 i en periode, hvor Hertugdømmet var involveret i kampe mod oprørere fra Estland støttet af russere. I 1227 blev danskerne fordrevet af Den Tyske Orden og Knud mistede sit hertugdømme, men han beholdt dog titlen.[3] Efter tabet af hertugdømmet i Estland modtog Knud i 1242 et nyt hertugdømme i Blekinge.
I 1246 støttede Knud, nu som hertug over Blekinge, Abels og Christoffers oprør mod kong Erik 4. Plovpenning. Under oprøret blev Knud taget til fange og blev sat i fangenskab på Stegehus på Møn.[4], hvorfra han dog blev befriet omkring 1247-48 af lübeckerne.[3] Han blev hertug af Lolland i 1249. Kort før sin død i 1260 ombyttede Knud sit len i Blekinge med Lolland.[5]
Familie
Knud var gift med Hedevig, datter af den pommerske hertug Svantopolk 2.[6]
Han fik to sønner; Erik Knudsen Skarsholm (død 1304), der blev dansk drost og hertug i Sønderhalland og Svantepolk Knutsson (død 1310), der arvede faderens godser i Sverige og blev en af Sveriges stormænd. Knud havde endvidere en datter, Cæcilia, der blev gift med Philip, der formentlig tilhørte Folkungaslægten.[3]
Knud Valdemarsen er begravet i Ringsted Kirke.
Noter
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ "Knud, hertug". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
- 1 2 3 Bricka, Carl Frederik, Dansk Biografisk Lexikon, vol. IX [Jyde - Køtschau], 1895, pp. 272. Tilgængeligt på Runeberg.org
- ↑ Sandvig, Bertel Christian: Omstændelig Beskrivelse over Øen Møen (s. 27) https://www.kb.dk/e-mat/dod/11330400561E.pdf
- ↑ Artiklen "Laaland" i Salmonsens Konversationsleksikon, Bin 15, anden udgave, 1923.
- ↑ Oversigt over danske konger, Medieval Lands Project
Litteratur
- Paul Johansen: Die Estlandsliste des Liber census Daniæ, Reval 1933 797. Niels Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971.
- Jørgen Olrik: Knud, hertug i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84.