Koaksialkabel

Koaksialkabel med kordelt inderleder.
Koaksialkabel hvor størstedelen af isolatormediet er luft. Koaksialkablet er særlig egnet til store effekter i UHF-båndet til brug i f.eks. fjernsynstårne pga. lavt tab.

Koaksialkabel (COAX) er en afskærmet og ubalanceret transmissionslinje med tilhørende koaksialstik (også kaldet coax-stik), som anvendes indenfor elektronikken.

Koaksial betyder med samme akse.

Et almindeligt antennestik og -kabel til TV og radio er også koaksialstik, da midterlederens akse er den samme som skærmens; de har samme centrum.

Fordelen ved koaksialkabler og koaksialstik er at yderlederen (skærmen) skærmer mod elektrisk ind- og udstråling, og er derfor velegnede til både kraftige og svage signaler ved høje frekvenser.

De fleste antennekabler er ubalancerede – skærmen er forbundet til stel eller jord ved radioen og/eller masten. Bruges et sådant kabel til en dipolantenne (der typisk har et balanceret fødepunkt), må en såkaldt balun indsættes som adapter mellem balanced og unbalanced kredsløb.

Historisk

Tidlig koaksial antennetilførsel til 50 kW radiostation WNBC, New York, 1930'erne.
AT&T koaksialkabelstamme installeret mellem østkysten og Midtvesten i 1948. Hvert af de 8 koaksiale underkabler kunne bære 480 telefonopkald eller én tv-kanal.
  • 1858 — Koaksialkabel brugt i første (1858) transatlantisk kabel.[1]
  • 1880 — Koaksialkabel patenteret i England af Oliver Heaviside, patentnr. 1.407.[2]
  • 1884 — Siemens & Halske patenterer koaksialkabel i Tyskland (Patent nr. 28.978, 27. marts 1884).[3]
  • 1894 — Nikola Tesla (U.S. Patent 514,167)
  • 1929 — Første moderne koaksialkabel patenteret af Lloyd Espenschied og Herman Affel fra AT&T'er Bell Telephone Laboratories.[4]
  • 1936 — Første Lukket tv transmission af tv billeder på koaksialkabel, fra Sommer-OL 1936 i Berlin til Leipzig.[5]
  • 1936 — Undervandskoaksialkabel installeret mellem Apollo Bay, nær Melbourne, Australien og Stanley, Tasmanien. Kablet er 300 km langt og kan bære én 8,5 kHz udsendelseskanal og syv telefonkanaler.[6]
  • 1936 — AT&T installerer eksperimentelt koaksial telefon- og tv-kabel mellem New York og Philadelphia, med automatiske forstærkerstationer hver 16 km. Den er færdig i december og kan transmittere 240 telefonopkald samtidigt.[7][8]
  • 1936 — Koaksialkabel lagt af General Post Office (nu BT) mellem London og Birmingham, hvilket giver 40 telefonkanaler.[9][10]
  • 1941 — Første kommercielle brug i USA af AT&T, mellem Minneapolis, Minnesota og Stevens Point, Wisconsin. L1 system med kapacitet på én tv-kanal eller 480 telefonkredsløb.
  • 1949 — Den 11. januar er otte stationer på den amerikanske østkyst og syv midtvestlige stationer forbundet via et langdistance-koaksialkabel.[11]
  • 1956 — Første transatlantiske telefonkoaksialkabel lagt, TAT-1.[12][13]
  • 1962 — 960 km Sydney–Melbourne koaksialkabel idriftsat, med 3 x 1.260 samtidige telefonforbindelser og-eller samtidige mellembyer tv-transmission.[14][15]

Se også

Referencer

  1. ↑ "Coaxial cable used in first Transatlantic telegraph cable". Harper's Weekly (38): 447-448. 12. maj 1894. ISBN 978-0-8018-6909-9.
  2. ↑ Nahin, Paul J. (13. november 2002). "3: The First Theory of the Electric Telegraph". Oliver Heaviside. JHU Press. ISBN 978-0-8018-6909-9.
  3. ↑ Feldenkirchen, Wilfried (1994). Werner von Siemens - Inventor and International Entrepreneur. Ohio State University Press. ISBN 0-8142-0658-1.
  4. ↑ U.S. Patent 1.835.031
  5. ↑ "Early Electronic Television - The 1936 Berlin Olympics". earlytelevision.org. Arkiveret fra originalen 2007-12-03.
  6. ↑ Huurdeman, Anton A. (31. juli 2003). "Copper-Line Transmission". The worldwide history of telecommunications. John Wiley & Sons. ISBN 978-0-471-20505-0.
  7. ↑ "Coaxial Debut". Time. 14. december 1936. Arkiveret fra originalen 2007-10-13.
  8. ↑ "Gallery: An illustrated history of the transoceanic cable". Boing Boing.
  9. ↑ Tozer, Edwin Paul J. (2004). Broadcast engineer's reference book. Taylor & Francis. ISBN 978-0-240-51908-1.
  10. ↑ "Coaxial feeder or RF coax cable". Radio-electronics.com.
  11. ↑ Teachout, Terry. "The New-Media Crisis of 1949". Wall Street Journal. Hentet 19. januar 2015.
  12. ↑ "1956 TAT-1 Silver Commemorative Dish". Atlantic-cable.com.
  13. ↑ Huurdeman, Anton A. (31. juli 2003). The worldwide history of telecommunications. John Wiley & Sons. ISBN 978-0-471-20505-0.
  14. ↑ "Australia's Prime Ministers". National Archives of Australia. Arkiveret fra originalen 4. august 2017. Hentet 14. september 2013.
  15. ↑ The Australasian Engineer. 1962. s. 33.
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.