Kriminalomsorgen

Kriminalomsorgen er en norsk offentlig instans med ansvaret for at håndhæve varetægtsfængsling, fængselsstraf og kriminalforsorg i frihed på en måde, der er betryggende for samfundet og forebygger kriminelle handlinger. Myndigheden blev dannet som Fængselsstyrelsen 1875 og hører under det norske Justitsministeriet (Justis- og beredskapsdepartementet).

Kriminalomsorgen er organiseret i et hierarki bestående af et centralt niveau med Kriminalomsorgsdirektoratet (KRID, tidligere Kriminalomsorgens sentrale forvaltning[1]), et regionalt niveau, med fem regionale administrationer, og et lokalt niveau med de enkelte fængsler og kriminalforsorgskontorer. Hertil kommer Kriminalomsorgens Utdanningssenter (KRUS)[2], som er ansvarlig for uddannelse af fængselsfunktionærer, og Kriminalomsorgens IT-tjeneste (KIT), der er ansvarlig for udvikling, installation og vedligeholdelse af informationsteknologi (IT) i Kriminalomsorgen[3][4].

Kriminalomsorgen i Norge tilsvarer Kriminalforsorgen i Danmark.

Se også

Referencer

  1. Nyt navn: Kriminalomsorgsdirektoratet (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. KRUS, hjemmeside
  3. Om Kriminalomsorgen fra Kriminalomsorgens hjemmesider
  4. Kriminalomsorgens organisering fra Kriminalomsorgens hjemmesider

Eksterne henvisninger