Lars Fruergaard Jørgensen
| Lars Fruergaard Jørgensen | |
|---|---|
![]() | |
| Personlig information | |
| Født | 29. november 1966 (58 år) |
| Nationalitet | Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Handelshøjskolen i Aarhus San Francisco State University |
| Tilknyttet | Novo Nordisk |
| Medlem af | Dolder |
| Beskæftigelse | Administrerende direktør, Novo Nordisk |
| Deltog i | World Economic Forum årsmøde 2017, World Economic Forum åresmøde 2019, World Economic Forums årsmøde 2020 |
| Arbejdsgiver | Novo Nordisk (fra 1991) |
| Arbejdssted | Japan (2001-2004) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Årets leder (2020), Dannebrogordenen |
| Information med symbolet | |
Lars Fruergaard Jørgensen (født 29. november 1966[1] i Skals) er en dansk erhvervsmand, der er administrerende direktør for Novo Nordisk. Han overtog stillingen ved årskiftet til 2017 fra Lars Rebien Sørensen. I maj 2025 blev Jørgensen afskediget som topleder i Novo Nordisk, men han varetager dog fortsat stillingen, indtil hans efterfølger er blevet fundet.[2]
Uddannelse og karriere
Jørgensen gik på Viborg Katedralskole, hvor han blev student i 1985, og han blev herefter uddannet på Handelshøjskolen i Århus med et halvt år på San Francisco State University i Californien, og han blev færdig i 1991.
I 1994 blev han ansat i finansafdelingen i Novo Nordisk, og han blev her frem til 2001, hvor han blev udnævnt til Vice President med ansvar for finans og IT i Japan og Oceanien. I den forbindelse flyttede han med familien til Tokyo. I 2004 flyttede han tilbage til Danmark, og i 2013 blev han ansat som koncerndirektør med ansvar for kvalitet. Året efter blev hans område udvidet til også at dække Corporate Development.[3]
I september 2016 blev det meldt ud, at han ville overtage topposten i Novo Nordisk ved årsskiftet 2017, efter at Lars Rebien Sørensen havde meldt ud, at han trak sig med årets udgang.[4][5] Den anden kandidat til stillingen var Jacob Riis, der havde ansvar for det amerikanske marked, og han valgte at opsige sin stilling i begyndelsen af 2017, hvorefter han blev direktør for Falck.[6]
Jørgensen har også siddet med i flere bestyrelser, heriblandt Innate Pharma i Frankrig, Harno Invest, NNIT og NNE Pharmaplan, hvor han er formand.[1][3]
16. maj 2025 blev det overraskende meddelt, at Jørgensen var blevet afskediget som adm. direktør for Novo på ønske fra virksomhedens hovedaktionær Novo Nordisk Fonden, hvis formand var Jørgensens forgænger Lars Rebien Sørensen. Jørgensen fortsætter dog som fungerende direktør på posten, indtil en afløser bliver fundet.[2]
Hæder
- 2019: Dannebrogordenen[7]
- 2020: Årets leder, der uddeles af organisationen Lederne[8]
- 2023 Person of the Year, Financial Times.[9]
Referencer
- 1 2 Lars Fruergaard Jørgensen Arkiveret 9. maj 2017 hos Wayback Machine. Novo Nordisk. Hentet 20/4-2017
- 1 2 Fyret Novo-topchef antyder magtkamp: Det var ikke min bestyrelses holdning, at det skulle ske nu. Artikel på berlingske.dk 16. maj 2025.
- 1 2 Midtjysk topchef i Novo Nordisk. Randers Amstavis. Hentet 20/4-2017
- ↑ Den Nye Lars. DR. Hentet 20/4-2017
- ↑ PORTRÆT: Kongen af Novo Nordisk abdicerer. Fyens Stiftstidende. Hentet 20/4-2017
- ↑ Novo-kronprins siger op: Jeg er kæmpe skuffet. TV 2. Hentet 20/4-2017
- ↑ Ingeniører kårer for 20. gang i træk Novo Nordisk som landets mest attraktive arbejdsplads. Ingeniøren. Hentet 6/2-2023
- ↑ Tidligere vindere af Årets Leder-prisen. Lederne. Hentet 6/2-2023
- ↑ "Vild hæder til Novo-topchef". Hentet 19. december 2023.
_(cropped).jpg)