Lauritz Justnielsen

Lauritz Justnielsen
Personlig information
Født26. oktober 1867 Rediger på Wikidata
Død20. august 1923 (55 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lauritz Peter Christian Justnielsen (26. oktober 1867 i København20. august 1923 i Hellerup) var en dansk journalist og redaktør.

Han var søn af gas- og vandmester Nielsen og hustru f. Just (deraf det sammensatte efternavn), var journalist ved forskellige københavnske blade 1884-85, redaktør af Skive Avis 1886-89, korrespondent i Paris 1890 og derefter medarbejder ved forskellige blade. Justnielsen var redaktør af Kjøbenhavns Grundejerforenings medlemsblad 1897-1907, af Arbejderforeningens Blad fra 1898, af Dansk Grundejerblad fra 1899 og af Dansk Slagteritidende fra 1904.

Han var sekretær i Renholdningsselskabet af 1898 fra 1898 og administrator i Københavns Huslejeforsikringsselskab fra 1907. Justnielsen var desuden medstifter (1889) af og bestyrelsesmedlem i Salling Plantningsforening, i bestyrelsen for Arbejderforeningen af 1860 fra 1897 og formand for dens sygekasse fra 1898, repræsentant i Borgervennen af 1788 fra 1897 og medlem af dens forretningsudvalg fra 1900, sekretær i De danske Grundejeres fællesudvalg fra 1907, medlem af Journalistforeningens kontrolråd fra 1907, i bestyrelsen for Grundejerforeningen for det indre København fra 1908 og for selskabet Arbejderboligerne ved Tagensvej fra 1900.

Han var partiet Højres kandidat ved folketingsvalgeneÆrø 1895 og i Frederiksberg 2. kreds 1898 og 1901, men blev ikke valgt. Han var også forfatter af flere politiske og historiske skrifter. I 1917 udgav han bogen Sol over Livet. Han var medlem af Dansk Forfatterforening.

Lauritz Justnielsen var gift med Anna f. Svendsen (f. 27. september 1880 i København). Han boede Hambros Allé 5, Hellerup, og er begravet på Hellerup Kirkegård.

Eksterne kilder/henvisninger