Lepoglava
| Lepoglava Lepoglava  | |||
|---|---|---|---|
| |||
 | |||
| Overblik | |||
| Land |  Kroatien | ||
| Distrikt | Varaždin distrikt | ||
| Postnr. | 42250 | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 6.945 (2021) | ||
| Andet | |||
| Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||
| Højde m.o.h. | 246 m | ||
| Hjemmeside | www.lepoglava.hr | ||
| Oversigtskort | |||
  Lepoglava Lepoglavas beliggenhed i Kroatien 46°12′N 16°02′Ø / 46.2°N 16.03°Ø | |||
Lepoglava er en by og kommune i i distriktet Varaždin i det nordlige Kroatien, sydvest for Varaždin, vest for Ivanec og nordøst for Krapina.
Befolkning
Kommunen havde 8.283 efter folketællingen 2011 indbyggere fordelt i nedenstående landsbyer og bebyggelser:[1]
- Bednjica, 209 indb.
- Crkovec, 188 indb.
- Donja Višnjica, 542 indb.
- Gornja Višnjica, 271 indb.
- Jazbina Višnjička, 25 indb.
- Kamenica, indb. 141 indb.
- Kamenički Vrhovec, 205 indb.
- Kameničko Podgorje, 322 indb.
- Lepoglava, 4,174 indb.
- Muričevec, 195 indb.
- Očura, 188 indb.
- Viletinec, 173 indb.
- Vulišinec, 237 indb.
- Zalužje, 162 indb.
- Zlogonje, 412 indb.
- Žarovnica, 839 indb.
Historie
Lepoglava er nok mest kendt for at huse det største kroatiske fængsel, Lepoglava-fængslet. I 1854 blev et kloster tilhørende Paulinerfædrene omdannet til et fængsel af myndighederne. I det tyvende århundrede blev fængslet brugt til at internere politiske fanger af myndighederne i Kongeriget Jugoslavien, Den Uafhængige Stat Kroatien og SFR Jugoslavien.[2].
Under Anden Verdenskrig blev Lepoglava koncentrationslejr bygget af Ustashe, og omkring 2.000 fanger blev myrdet der.[3]
Referencer
- ↑ Population by Age and Sex, by Settlements, 2011 Census: Lepoglava". Census of Population, Households and Dwellings 2011. Zagreb: Croatian Bureau of Statistics. December 2012.
- ↑ Daniela Schetar-Köthe, Tony Kelly, James Steward (2016). Baedeker SMART Reiseführer Kroatien : Perfekte Tage an der Adria und im grünen Hinterland. Mair Dumont. s. 176. ISBN 9783829781657.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ↑ Verein Romano Centro: Roma: das unbekannte Volk: Schicksal und Kultur. Verlag Böhlau, 1994, ISBN 978-3-205-98149-7, S. 101.
