Mark Dayton
| Mark Dayton | |
|---|---|
Mark Dayton i 2009. (foto: Jonathunder, Commons) | |
| 40. guvernør i Minnesota | |
| Embedsperiode 3. januar 2011 – 7. januar 2019 | |
| Viceguvernør | Yvonne Prettner Solon |
| Foregående | Tim Pawlenty (R) |
| Efterfulgt af | Tim Walz (DFL) |
| Personlige detaljer | |
| Født | 26. januar 1947 (78 år) |
| Fulde navn | Mark Brandt Dayton |
| Politisk parti | Minnesota Democratic–Farmer–Labor Party |
| Ægtefælle | Alida Rockefeller Messinger (1978-1986) |
| Far | Bruce Dayton |
| Uddannelsessted | Yale University Blake School Grace Hopper College |
| Religion | Presbyterianisme |
| Links | |
| Mark Daytons hjemmeside | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Mark Brandt Dayton (født 26. januar 1947 i Minneapolis) er en amerikansk politiker. Han var den 40. guvernør for den amerikanske delstat Minnesota fra 2011 indtil 2019. Fra 2001 til 2007 repræsenterede han delstaten i USAs Senat. Dayton er medlem af Minnesota Democratic–Farmer–Labor Party (DFL Party).
Politisk karriere
Senator
I 1982 forsøgte Dayton uden held af blive valgt til Senatet i USA.
Mark Dayton stillede også op til valget i 2000 som delstaten Minnesotas Senator i USAs Senat. Dayton var en af arvingerne til det nu lukkede Dayton's Department Store, og han finansierede sin 12 millioner dollar dyre valgkampagne af egne penge.[1] Dayton vandt valget, og afløste 3. januar 2001 republikaneren Rod Grams som delstatens Senator. Mark Dayton genopstillede ikke ved valget i 2006, og 3. januar 2007 blev han afløst på posten af partifællen Amy Klobuchar.
Guvernør
Mark Dayton annoncerede 16. januar 2009 at han ville stille op som DFL Partys kandidat til guvernørvalget i Minnesota i efteråret 2010. Ved DFLs primærvalg vandt Dayton over 3 modkandidater med 41.3% af stemmerne, hvor Margaret Anderson Kelliher med 39.8% var den nærmeste konkurrent.
Dayton vandt 2. november 2010 guvernørvalget over sin republikanske modkandidat Tom Emmer, med en margen på kun 8770 stemmer (0.42%), ud af 2.106.979 afgivende stemmer.[2] Dayton blev 3. januar 2011 taget i ed som Minnesotas 40. guvernør, hvor han afløste Tim Pawlenty fra det Republikanske parti. Dette skete på 10-årsdagen for starten af Daytons første perioden i Senatet.
Referencer
- ↑ "Dayton, Entenza finance campaigns with millions of their personal wealth". Minnesota Independent. Hentet 2011-03-04.
- ↑ "Minnesota Secretary of State's Office, Retrieved, November 3rd, 2010". Electionresults.sos.state.mn.us. 1997-02-26. Hentet 2011-03-04.
Eksterne henvisninger
- Guvernør Daytons officielle profil Arkiveret 22. juni 2020 hos Wayback Machine på Minnesotas hjemmeside. (engelsk)
- Mark Daytons officielle kampagneside Arkiveret 29. oktober 2014 hos Wayback Machine på www.markdayton.org (engelsk)
| Spire Denne artikel om en amerikansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |