Martin Heinrich Klaproth
| Martin Heinrich Klaproth | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1. december 1743  Wernigerode, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
| Død | 1. januar 1817 (73 år) Berlin, Tyskland |
| Gravsted | Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden |
| Nationalitet |  Tysk |
| Barn | Heinrich Julius Klaproth |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Royal Society (fra 1795), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1804), Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1815), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Akademie gemeinnütziger Wissenschaften med flere |
| Beskæftigelse | Farmaceut, mineralog, universitetsunderviser, opfinder, kemiker, videnskabsmand |
| Fagområde | Uran, kemisk forbindelse, grundstof, Titandioxid, kemi med flere |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin (fra 1810) |
| Arbejdssted | Wernigerode, Hannover, Gdańsk, Quedlinburg, Berlin |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Martin Heinrich Klaproth (født 1. december 1743 i Wernigerode, død 1. januar 1817 i Berlin) var en tysk kemiker, som opdagede grundstofferne Zirkonium (1789), uran (1789), titan (1795), tellur (1798) og krom (1798). Han forbedrede de kemisk-analytiske metoder og analyserede en række mineraler og kemiske forbindelser. Oprindelig startede han som apoteker og blev selvstændig indenfor dette fag i 1771. I 1810 blev han udnævnt til professor i kemi.
