Mathias Fullerton

Mathias Fullerton (født 27. maj 2003)[1] er en dansk bueskytte, der konkurrerer i compound-klassen. Han vandt guld i mændenes compound-disiplin ved europamesterskabet i bueskydningi 2024 i Essen, Tyskland.[2] Han vandt sølv i disiplinen ved europamesterskabet i bueskydning i 2021 i Antalya, Tyrkiet.[3][4]

Fullerton vandt også sølv for blandede hold ved verdensmesterskabet i bueskydning 2023 og de europæiske lege i 2023.

Karriere

I 2019 vandt Fullerton, Tore Bjarnarson og Christoffer Berg sølv i mændenes kadethold for compound ved ungdomsverdensmesterskabet i bueskydning i Madrid, Spanien.[5] Han vandt sølv i mændenes compound ved europamesterskabet i bueskydning i 2021 i Antalya, Tyrkiet.[3][4] Fullerton konkurrerede også i mændenes individuelle compound, mændenes holdcompound og compound for blandede hold ved verdensmesterskabet i bueskydning i 2021 i Yankton, USA.[6] I den individuelle konkurrence tabte han kampen om bronze til Robin Jäätma fra Estland.[6]

Fullerton repræsenterede Danmark ved World Games i 2022 i Birmingham, USA.[7] Han konkurrerede i mændenes individuelle compound og compound for blandede hold.[7] I den individuelle konkurrence blev han elimineret af Roberto Hernández fra El Salvador sin anden kamp, og i konkurrencen for blandede hold blev det danske hold elimineret af Mexico i den første kamp i eliminationsrunden.[7]

Fullerton og Tanja Gellenthien vandt sølv i compound for blandede hold ved de europæiske lege i 2023 i Polen.[1] Han konkurrerede også i mændenes individuelle compound.[1] Fullerton, Tore Bjarnarson og Rasmus Bramsen vandt guld i mændenes holdcompound ved ungdomsverdensmesteskabet i 2023 i Limerick, Irland.[8][9] Han vandt bronze i mændenes individuelle compound.[9]

Samme år vandt Fullerton, Martin Damsbo og Tore Bjarnarson sølv i mændenes holdcompound ved verdensmesterskaberne i bueskydning i 2023 i Berlin, Tyskland.[10] Han konkurrerede også i mændenes individuelle compound og compound for blandede hold.[10]

Fullerton vandt mændenes compoundkonkurrence ved Vegas Shoot i 2024 i Las Vegas, USA.[11] Samme måned vandt han guld sammen med Martin Damsbo og Tore Bjarnarson i mændenes holdcompound ved europamesterskabet i indendørs bueskydning i 2024 i Varaždin, Kroatien.[12] Han konkurrerede også i mændenes individuelle compound.[12] Et par måneder senere vandt Fullerton guld i ved europamesterskabet i bueskydning i 2024 i Essen, Tyskland.[2] Han besejrede Shamai Yamrom fra Israel i finalen.[2] Fullerton vandt også bronze i mændenes holdcompound sammen med Rasmus Bramsen og Nicklas Bredal Bryld.[2]

Referencer

  1. 1 2 3 "2023 European Games Archery Results Book" (PDF). IANSEO. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. august 2023. Hentet 25. september 2023.
  2. 1 2 3 4 "2024 European Archery Championships Results Book" (PDF). IANSEO. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. maj 2024. Hentet 12. maj 2024.
  3. 1 2 Pavitt, Michael (5. juni 2021). "Gellenthien earns compound title at European Archery Championships in Antalya". InsideTheGames.biz. Hentet 26. september 2021.
  4. 1 2 "2021 European Archery Championships Results Book" (PDF). World Archery Europe. Arkiveret (PDF) fra originalen 24. juni 2021. Hentet 23. juli 2021.
  5. "2019 World Archery Youth Championships Results Book" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 7. marts 2022. Hentet 7. marts 2022.
  6. 1 2 "2021 World Archery Championships Results Book" (PDF). IANSEO - Integrated Result System. Arkiveret (PDF) fra originalen 26. september 2021. Hentet 2. oktober 2021.
  7. 1 2 3 "Archery Results Book" (PDF). 2022 World Games. Arkiveret fra originalen (PDF) 15. juli 2022. Hentet 15. juli 2022.
  8. "Indian and South Korean archers excel at World Youth Championships in Limerick". InsideTheGames.biz. 9. juli 2023. Hentet 8. maj 2024.
  9. 1 2 "2023 World Archery Youth Championships Results Book" (PDF). World Archery. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. maj 2024. Hentet 8. maj 2024.
  10. 1 2 "2023 World Archery Championships Results Book" (PDF). World Archery. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. august 2023. Hentet 12. august 2023.
  11. "20-year-old Mathias Fullerton crowned 2024 Vegas Shoot Champion". The Vegas Shoot. 5. februar 2024. Hentet 9. maj 2024.
  12. 1 2 "2024 European Indoor Archery Championships Results Book" (PDF). IANSEO. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. marts 2024. Hentet 9. maj 2024.