Maxwell-Boltzmann-fordelingen for forskellige temperaturer, hvor og . Det ses, at fordelingen forskydes mod højere hastigheder, når temperaturen stiger.
hvor er gassens temperatur, er Boltzmanns konstant, og er en enkelt partikels masse. Hvis en tilfældig partikel i gassen udvælges, er sandsynligheden for, at den har en fart i intervallet til altså givet ved .[1]
Jf. Boltzmann-fordelingen må fordelingen af kinetisk energi følge en eksponentialfunktion:
Da
for hver retning , og , er fordelingsfunktionen altså en funktion af tre variable:
En én-dimensionel normalfordeling omkring 0.
Det ses, at fordelingen er fordelt sfærisk symmetrisk omkring 0 som en normalfordeling, hvilket vil sige, at partiklerne ikke bevæger sig i en foretrukken retning. For at normere fordelingen skal integralet give 1:
Det ses desuden, at fordelingen flader ud, jo højere temperaturen bliver.[1]
Fartfordelingen
Fartfordelingen for forskellige ædelgasser ved 298.15 K (25 °C). Jo lettere atomerne er, jo mere udfladet er fordelingen.
For at finde fartfordelingen skal hastighedernes retninger integreres væk. Pga. symmetrien kan sfæriske koordinater med fordel bruges:
Her er rumvinklen. Integralet over rumvinklen er , så fartfordelingen bliver
I modsætning til hastighedsfordelingen er fartfordelingen altså ikke symmetrisk omkring 0.[1]
Kildehenvisninger
1 2 3 4 Blundell, Stephen J.; Blundell, Katherine M. (2006). "5 The Maxwell–Boltzmann distribution". Concepts in Thermal Physics (engelsk) (1. udgave). Oxford University Press. s.46-48. ISBN978-0-19-856770-7.
↑ Blundell, Stephen J.; Blundell, Katherine M. (2006). "C.2 The Gaussian integral". Concepts in Thermal Physics (engelsk) (1. udgave). Oxford University Press. s.437. ISBN978-0-19-856770-7.