Naturschutzgebiet

Naturschutzgebiet er en tysk naturbeskyttelsesbetegnelse nogenlunde svarende til det danske naturreservat og er fastsat i Bundesnaturschutzgesetz(de) (eller BNatSchG).[1]

Bestemmelser

§23 i BNatSchG (2009) siger:

(1) Naturschutzgebiete er juridisk bindende, fastsatte områder, hvor der er en særlig beskyttelse af naturen og landskabet i sin helhed, eller dele deraf.

1. til bevarelse, udvikling eller genoprettelse af vitale levesteder, biotoper af visse vilde dyre- og plantearter

2. af videnskabelige, naturhistoriske eller regionale grunde, eller

3. på grund af deres sjældenhed, særlig egenart eller enestående skønhed.

(2) alle handlinger, der medfører forstyrrelse ødelæggelse eller ændringer i det beskyttede område eller af dets bestanddele, eller kan føre til forstyrrelse af bæredygtigheden, er forbudt i henhold til flere bestemmelser. For så vidt som beskyttelsens formål tillader det kan områderne gøres offentligt tilgængelige.[2]

Skiltning

Gammelt vesttysk Naturschutzgebietskilt med angivelser af restriktioner

På grund af de lovmæssige restriktioner er de beskyttede områder markeret med skilte, så man ved når man er i et Naturschutzgebiet. Af historiske grunde er der ikke en fælles standard over hele landet.

Naturschutzgebiete i det gamle DDR var markeret med grøn trekant med silhuet af en havørn. I de nye delstater i det tidligere Østtyskland bruger man nu et gult femkantet skilt med en Stor hornugle. Ved Tysklands genforening anbefalede den 36th Environmental Minister's Conference i 1991 at bruge uglesymbolet fremover i hele Tyskland til at markere naturschutzgebiete. Dette blev ikke gennemført, og i dag er der tre forskellige måder at skilte områderne.

Naturschutzgebiete i Tyskland

Tabellen viser antal, areal og andel af Naturschutzgebiete i Tysklands delstater:

Delstat Antal Areal(ha) Andel af areal (%)
Baden-Württemberg 1041 86.817 2,43
Bayern 587 158.694 2,25
Berlin 38 1.990 2,2
Brandenburg[3] 469 230.531 7,8
Bremen 18 1.933 4,7
Hamburg 32 6.388 8,46
Hessen 768 38.419 1,8
Mecklenburg-Vorpommern[4] 286 91.700 3,0
Niedersachsen 774 253.299 4,78
Nordrhein-Westfalen 3035 268.088 7,9
Rheinland-Pfalz 518
Saarland[5] 117 10.636 4,14
Sachsen 215 53.377 2,90
Sachsen-Anhalt 199 64.197 3,14
Slesvig-Holsten 191 47.800 3
Thüringen 264 43.873 2,7
Hele Tyskland 8552 > 1.357.742 ca. 4,1

Sidst i 2008 var der 8.413 Naturschutzgebiete i Tyskland med et samlet areal på 1.271.582 hektar, elle 3.6% af landets areal[6].

Eksterne kilder/henvisninger

  1. Gesetz über Naturschutz und Landschaftspflege, Bundesministerium der Justiz hentet 2011-05-26
  2. http://www.gesetze-im-internet.de/bnatschg_2009/__23.html Tysk tekst § 23, uofficiel oversættelse her.
  3. "Statistik zu Natur- und Landschaftsschutzgebieten in Brandenburg | MLUL". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 14. januar 2015.
  4. "Schutzgebietslisten und -statistiken - LUNG M-V". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 14. januar 2015.
  5. "Schutzgebiete | Saarland.de". Arkiveret fra originalen 23. marts 2015. Hentet 14. januar 2015.
  6. Naturschutzgebiete Naturschutzgebiete in Deutschland und den Bundesländern Arkiveret 6. juni 2017 hos Wayback Machine Bundesamt für Naturschutz læst 2011-05-26, Mit Stand 12/2008 verfügt Deutschland über 8413 Naturschutzgebiete. Die Naturschutzgebietsfläche in Deutschland beträgt 1.271.582 ha. Dies entspricht 3,6 % der Gesamtfläche.