Nikolai Nissen Paus

Nikolai Nissen Paus
Personlig information
Født	4. juni 1877 Oslo, Norge
Død	23. december 1956 (79 år) Tønsberg Kommune, Norge
Far	Bernhard Cathrinus Pauss
Mor	Henriette Pauss
Søskende	Henriette Wegner Paus, Augustin Paus, George Wegner Paus, Karoline Louise Paus, Evald Pauss
Børn	Inger-Helvig Paus, Vilhelm Paus, Bernhard Paus
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Kirurg
Arbejdssted	Oslo
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Finlands Röda Kors’ förtjänstkors[1], Ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden, Frihedskorsets orden, ordre de la Santé publique (1947)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nikolai Nissen Paus (1877–1956) var en norsk læge og kirurg, hospitalsdirektør, dr.med. og præsident i Norges Røde Kors (1939–1940 og 1945–1947). Han var direktør for Jarlsberg og Laurvig Amts Sygehus (der hed Vestfold fylkessykehus fra 1918) fra 1916 til 1947.^[2] Han var formand for Sygeplejelovkomiteen udnævnt af regeringen i 1939^[3] og deltog i det humanitære arbejde i Vinterkrigen i Finland.^[4]

Der eksisterer et oljemaleri af ham af Erik Werenskiold (1934) og en byste af Wilhelm Rasmussen (1947), der er udstillet ved Sykehuset i Vestfold i Tønsberg.^[5][6] Han var også frimurer af XI. grad og stormesterens statholder i Den Norske Frimurerordens høje råd.^[7]

Han var søn af skoleejer, cand.theol. Bernhard Paus (f. 1839) og Anna Henriette Wegner (f. 1841). Han var oppkallet med fornavnet Nikolai og mellemnavnet Nissen efter den danske Nissen-slægt fra Sønderjylland. Navnet går tilbage til hans tip-tip-tip-tip-tip-oldefar, krigskommissær og landsdommer i Nørrejylland Nicolaus Nissen (1627–1684) til Lerbæk og Rugballegård. Hans farfar var skibsreder i Drammen Nicolai Nissen Paus (f. 1811) og hans morfar godsejer Benjamin Wegner (f. 1795). Hans mormor Henriette Seyler var datter af Ludwig E. Seyler, medejer og chef for Berenberg Bank i Hamborg og svigersøn til Johann Hinrich Gossler og Elisabeth Berenberg.

Hans søn var kirurgen dr.med. Bernhard Paus, stormester i Den Norske Frimurerorden 1969–1990 og gift med Brita Collett.

• Vom Übergang der Tuberkelbazillen ins Blut und der Bedeutung der Tuberkulinreaktionen bei der Knochen- und Gelenkstuberkulose, Leipzig, 1916, doktorgradsafhandling (dr. med.), Det Kongelige Frederiks Universitet.^[8]

• Den Norske Frimurerordens hederstegn
• Det belgiske Røde Kors' hederstegn af 1. klasse (1938)
• Belgisk orden (Aftenposten 28.06.1939)
• Frihetskorsets orden med sverd (1941)
• Croix de l'Ordre de la santé publique, for Røde Kors' hjælp til dårligt stillede franske (1947)
• Finsk orden (Aftenposten 17.09.1947)
• Æresmedlem af Norges Røde Kors (1947)
• Ridder 1. klasse af St. Olavs Orden for «langt og fortjenstfullt humanitært virke» (1948)

• Norsk biografisk leksikon, bd. 10, 1949

1. ↑ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ↑ I. Kobro, Tillegg til Norges læger : 1800-1908, Aschehoug, 1944
3. ↑ Ingrid Wyller (1990). Sykepleiens historie i Norge. Oslo: Gyldendal. S. 179
4. ↑ Dag Fr. Chr. Schilling, Kåre Ottersen (1995). Barmhjertighetsfronten : Norges røde kors under krigen 1940-1945. Oslo: Norges Røde Kors.
5. ↑ Arvid Møller (1996). Billedhuggeren Wilhelm Rasmussen. En søyle i skyggeland. Oslo: Grøndahl Dreyer. S. 34.
6. ↑ «Videnskapsmenn», Norske portretter, Riksantikvaren, 1965, med indledning af Francis Bull
7. ↑ Tjøstolv Vittersø, St. Johs. logen St. Michael til det lysende kors, Tønsberg : 70 år, 1996
8. ↑ Arkivportalen